POLITIK. Når familier i Fredericia ikke kan komme i kontakt med deres børne- og ungerådgiver, og de oplyste sagsfrister så samtidig ikke bliver overholdt, ender frustrationen ofte ét sted. Borgeren klager. Først til rådgiveren, så til cheferne, til borgmesteren, til alle der vil høre. Og i en række tilfælde er der undervejs opstået en mistillid, som ikke forsvinder igen, men som vanskeliggør samarbejdet for både borgere og medarbejdere.
Sådan lyder en af de hårdeste konstateringer i borgerrådgiverens årsberetning for perioden marts 2025 til marts 2026, som Fredericia Byråd skal tage til efterretning på mødet mandag den 29. juni.
Fredericia Kommune har siden 2023 haft en borgerrådgiver, der er ansat af byrådet og fungerer som en uvildig indgang for borgere, som har brug for hjælp til at forstå, navigere i eller få genoprettet dialogen med det kommunale system. I årets beretning skriver borgerrådgiver Liv Lykkegaard, at flere af de samme temaer går igen fra sidste år. Det handler især om borgernes møde med kommunen, hvor samarbejdet for nogle opleves som vanskeligt og uigennemsigtigt. I enkelte tilfælde mister borgerne tilliden.
I alt har borgerrådgiveren registreret 356 førstegangshenvendelser og 425 genhenvendelser. Et højt antal henvendelser er dog ikke nødvendigvis det samme som et højt antal klager, understreger hun. Mange henvendelser handler om vejledning, forståelse af lovgivning eller hjælp til at finde rundt i systemet. Men beretningen tegner alligevel et tydeligt billede af, hvor borgerne især søger hjælp.
Jobcenter og ydelse fylder mest
Det største område er Voksen, unge og senior med 206 henvendelser, svarende til 58 procent af samtlige. Her fylder beskæftigelse, ydelse og borgerservice særligt med 145 henvendelser, hvoraf 70 er registreret som klager.
Henvendelserne til jobcenterområdet handler ifølge beretningen om lange sagsbehandlingstider, manglende tilbagemeldinger og usikkerhed om rettigheder og pligter. Borgere har søgt hjælp i sager, der er tilbagevist fra rehabiliteringsteamet, og i spørgsmål om praktikforløb, sygedagpenge, raskmelding og dokumentation. Borgerrådgiveren anbefaler fortsat fokus på borgerinddragelse, tydelig kommunikation, velbegrundede afgørelser og systematisk journalisering.
Familier føler sig ikke hørt
Det andet tunge område er Familie, børn og læring med 117 henvendelser, svarende til 33 procent. Familieafdelingen står alene for 103 af dem, hvoraf 71 er klager.
Henvendelserne har ofte handlet om sager, hvor borgerne ikke har følt sig hørt eller inddraget. Flere har oplevet problemer med mødet, kommunikationen og dialogen, og mange har henvendt sig om manglende tilbagemeldinger. Borgerne oplyser, at det er svært at få kontakt til deres børne- og ungerådgiver, og at de ikke bliver orienteret, når sagsfrister ikke bliver overholdt. Den kombination skaber ifølge borgerrådgiveren stor frustration og vrede i familierne, og det er her, mistilliden opstår.
Beretningen peger desuden på enkelte sager om ventetid på aflastning, plejefamilier og støtteordninger. Her minder borgerrådgiveren om, at kommunen har en forsyningsforpligtelse, og at væsentlig ventetid kan være i strid med barnets retssikkerhed, hvis den påvirker barnets trivsel og udvikling negativt. Det beror dog altid på en konkret vurdering.
Et beslægtet mønster ses på skoleområdet, hvor 14 henvendelser, heraf 10 klager, handler om forældre, der oplever det vanskeligt at navigere mellem familieafdelingen, PPR og skolen. Nogle bliver sendt frem og tilbage mellem instanser, uden at ansvaret står klart. Borgerrådgiveren anbefaler klarere procedurer for anmodning om pædagogisk-psykologisk vurdering og bedre orientering, hvis frister ikke kan overholdes.
Også fremgang at spore
Beretningen rummer dog også positive udviklinger. Efter renoveringen af rådhusets forhal opleves mødet med borgerne som mere imødekommende og roligt, og efter et kompetenceudviklingsforløb i Borgerservice og Ydelsesafdelingen er antallet af henvendelser fra disse områder næsten halveret. Samtidig er der kommet færre henvendelser fra borgere, der ikke kender deres sagsbehandler, fordi kommunen nu har fast praksis for at orientere ved sagsbehandlerskift. På Teknik, klima og kultur har der kun været otte henvendelser, et fald på seks, og borgerrådgiveren fremsætter ingen anbefalinger på området.
Gennemgående efterlyser beretningen bedre koordinering på tværs af forvaltningen. Hvor samarbejdet etableres tidligt, skabes der bedre inddragelse og overblik for både borgere og medarbejdere. Omvendt er der stadig sager, der stagnerer, eller hvor det tværgående samarbejde sættes i gang for sent. Borgerrådgiveren anbefaler derfor fortsat tidlig koordinering, og det er den anbefaling, byrådet får på bordet, når årsberetningen mandag skal tages til efterretning.
