UDDANNELSE. Solen stod skarpt over Vejle torsdag morgen, og det var en lille sejr i sig selv. Hver eneste gang Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har holdt arrangement i projektet CARE OUTSIDE, har vejret drillet. Ikke denne gang.
»En lille kuriositet er, at hver eneste gang vi har holdt arrangementer i det her projekt, har vi været udfordret af vejret. Det er vi ikke i dag, så det er også dejligt, at vi får lov til at vise haven og skolen i solskin,« var noget af det første, direktør Jacob Bro fik sagt, da AVISEN mødte ham mellem oplæggene.
Anledningen var midtvejskonferencen for det treårige udviklingsprojekt, som A.P. Møller Fonden i 2023 bevilgede 14,6 millioner kroner. Halvvejs inde i forløbet havde skolen samlet forskere, landskabsarkitekter, undervisere, kommunale ledere, plejecenterledere, interesseorganisationer og repræsentanter fra andre social- og sundhedsskoler i landet. De var kommet for at høre, om noget af det her holder. Om naturen, taghaven, skoven bag sygehuset, plejecentrets udenomsarealer, virkelig kan blive en integreret del af, hvordan man uddanner fremtidens social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og hvordan man passer på dem, der har brug for det.
En have på en parkeringsplads
Udgangspunktet var beskedent og næsten lidt komisk. Skolen ligger midt i Vejle på en parkeringsplads, tre etager høj, med en tagterrasse som eneste udendørs åndehul. Det var herfra, ambitionen om at integrere natur i alle fag på sosu-uddannelserne skulle løftes, så modellen siden hen kunne skaleres til andre skoler i landet. »Det har været sjovt, men det har heller ikke været en lige vej,« sagde Jacob Bro om rejsen. »Både i det med at flytte undervisningen ud, med at etablere en have, og med at eleverne skal have en forståelse af, at man godt kan gå i skole under åben himmel.«
Velfærdshaven på taget står nu, kompetenceudviklingen af skolens undervisere er gennemført af forskergruppen Natur, Sundhed & Design ved Københavns Universitet, og de første hold elever er kommet i oplæring med grønne kompetencer. Praktikvejlederne ude på plejecentre og i kommunens velfærdsområde har fået et tilsvarende kompetenceløft, så de kan gribe eleverne, når de kommer ud. »Vi har som skole sagt, at vi tilbyder os ind i den overgang. Vi hjælper, fordi eleverne er gode på vidt forskellige måder, og de borgere, vi møder, har forskellige udfordringer,« forklarede projektleder Pernille Benzon.
Forskningen, praksis og propperne
Eftermiddagens paneldebat satte stemmer fra forskning, undervisning, plejecentre og kommunal velfærd om samme bord. Moderator var Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet og en af landets mest kendte stemmer i debatten om trivsel, mental sundhed og det moderne menneskes vilkår. Han havde tidligere på dagen holdt oplæg om trivsel og om, hvordan naturen kan spille ind her, og lagde ikke skjul på, at han selv var kommet for at blive klogere.
Her blev spørgsmålet om naturens betydning lagt frem fra forskningens side. Mange indikationer på, at det virker. Mindre viden om præcis hvordan. »Vi ved, at naturen har stor betydning for vores sundhed, fysisk, mentalt og socialt. Flere og flere forskningsresultater peger i retning af, at vi har et grundlæggende behov for at have en relation til naturen,« lød det fra panelet. »Men når vi taler om mekanismer, er der rigtig mange små elementer, vi ikke er klar over, hvordan fungerer.«
Derfra flyttede samtalen sig fra forskning til virkelighed. Hvad skal der til, for at det her ikke bare bliver et projekt, men en fast del af hverdagen i plejen og på uddannelserne? Hvilke »propper« skal hives op, før modellen kan brede sig? »Nu hører vi forskningen. Det er en god idé, siger forskningen. Nu hører vi vores undervisere, de kan godt finde ud af det. Nu hører vi praksis, det kan de også. Men hvad er det så, at the end of the day, hvis der er noget, som skal forhindre det her,« opsummerede Pernille Benzon.
Eleverne er det stærkeste argument
For Jacob Bro er det vigtigste signal kommet fra skolens egne elever. Det er ikke fonden, det er ikke forskerne, og det er ikke kollegerne fra de andre skoler i landet, der bekræfter ham mest. »Den stærkeste facet i det, der bekræfter os, det er vores elevudsagn. At vores elever, de er vilde med det,« fortalte han.
Pernille Benzon nikkede genkendende, da hun blev spurgt om, hvor projektet står. Eleverne efterspørger udeundervisning, underviserne begynder at tænke ud over det indlysende, og kreativiteten breder sig til fag, hvor man ikke umiddelbart ville forvente det. »Der var nogen, der eksperimenterede med at lave rengøringsmidler deroppe forleden, og nogle har lavet matematik deroppe. Det her med at have kreativiteten med i, hvad vi egentlig kan i de forskellige fag, det oplever vi nu, og det er skønt at se.«
En bredde, der bekræfter
Bredden i de fremmødte talte sit eget sprog. I krogene og under frokosten gik fagsnakken på tværs af kommuner, regioner og uddannelsesinstitutioner, og flere deltagere gav udtryk for, at de glædede sig til at komme hjem og fortælle om det. »En ting er, hvor mange der er, en anden er, hvor mange forskellige perspektiver der er. Både interesseorganisationer, forskning, firmaer, kommuner, andre social- og sundhedsskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Den bredde i interessen giver et billede af, at vi nok har fat i noget, der er kommet for at blive,« bemærkede Jacob Bro.
CARE OUTSIDE-projektet er først færdigt i 2028. Indtil da venter naturmøde senere på måneden, præsentation på Folkemødet i juni, og det fortsatte arbejde med at finde ud af, hvordan en model fra en treetagers skole på en parkeringsplads i Vejle kan skaleres ud til hele landets sosu-uddannelser. »Vi er ret meget first mover i det, det er ikke lavet andre steder,« sagde Pernille Benzon. »Hvordan kan vi være med til at understøtte, at andre skoler også får lyst til at gøre det her?«
Det spørgsmål blev hængende i taghaven, da gæsterne gik. Solen holdt hele dagen.
