Hvis man spørger de ældre, som modtager hjemmehjælp, hvad de ønsker hjælp til, bliver deres ønsker langt fra opfyldt. Mange ønsker ikke kun hjælp til praktiske ting som at få hjælp til støttestrømper, bad og at få redt sengen, men de ønsker også nærvær, tid til en kop kaffe og måske at få kogt et æg til frokosten.
Jeg talte forleden med en ældre dame, som af helbredsmæssige årsager havde haft brug for hjemmehjælp et par gange. Hun var målløs, for hjemmehjælpen ville ikke koge et æg til hendes frokost. Ifølge kvinden skyldtes det, at det er farligt for hjemmehjælpen at koge vand i en gryde. Havde den ældre dame haft en æggekoger, kunne hun godt få hjælp til at få kogt æg.
Jeg blev kontaktet af en anden dame i sidste uge, og hun har brug for hjælp til at få sine støttestrømper på. Hun havde opgivet at huske navnene på hjælperne, da der kom nye hele tiden. Denne dame klassificeres nok som en “nem” borger, og stort set alle hjælpere kan tilgå hende, da hun kun skal have hjælp til strømper, og ellers klarer det praktiske selv.
Kan det virkelig være rigtigt, at borgernes behov og ønsker tilsidesættes på grund af bureaukrati? Kan det virkelig være rigtigt, at kvinderne og andre, som har behov for hjælp, ikke har medbestemmelse i forhold til, hvad de har behov for?
Er det sådan, vi vil behandle vores bedsteforældre? Andres forældre og oldeforældre?
Af Christina Kokkendoff, Liberal Alliance Kolding, KV25-kandidat