KRIMI. En 21-årig mand fra Fredericia blev natten til søndag standset af politiet i Jyllandsgade. Det skete klokken 02.12, hvor en patrulje fandt anledning til at visitere ham.

Ved visitationen blev manden fundet i besiddelse af 3,77 gram hash. Han er sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.