POLITIK. Der blev afgivet flere ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022 end ved valget i 2019. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I alt blev 58.871 stemmer erklæret ugyldige ved det seneste valg. Det er mere end 20.000 flere end ved valget tre år tidligere og svarer til en stigning på 56 procent. Samlet set udgjorde de ugyldige stemmer 1,6 procent af de omkring 3,6 millioner afgivne stemmer.
Ifølge Danmarks Statistik er det især blanke stemmesedler, der driver udviklingen. 79 procent af de ugyldige stemmer i 2022 var blanke, hvilket svarer til 46.272 stemmer.
»Der var en del flere ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022 end i tidligere år. Der var dog stadig kun tale om en lille brøkdel af stemmerne, så langt de fleste af vælgernes stemmesedler talte med i udregningen af mandater,« siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik.
Der er flere måder, en stemme kan blive ugyldig på. Det kan for eksempel være, hvis der sættes kryds ved flere partier, hvis der tegnes på stemmesedlen, eller hvis det ikke er muligt at afgøre, hvem vælgeren har stemt på.
Ser man bort fra de blanke stemmer, var tegninger på stemmesedlen en af de mest udbredte fejl i stemmeboksen. Næsten 2.000 vælgere havde tegnet på deres stemmeseddel. Andre fejl var blandt andet krydser ved flere partier eller brug af andre markeringer end det krævede kryds.
Også blandt brevstemmer blev der registreret flere fejl. Her var den hyppigste årsag, at der ikke var sammenhæng mellem partibogstav, partinavn og kandidat. Over 1.000 brevstemmer blev ugyldige af den grund.
Geografisk var der også forskel på, hvor mange stemmer der blev kendt ugyldige. I både Odense, Glostrup og Haderslev var 2,2 procent af stemmerne ugyldige, hvilket er blandt de højeste andele i landet. I den anden ende lå Hørsholm med 0,9 procent ugyldige stemmer, efterfulgt af Gentofte med 1,0 procent.
