LOKALT. Der bliver stille i auditoriet på IBC Fredericia Middelfart, da navnet bliver læst op.
Ashmita Budathoki står med fingrene krydset under trøjen. Ved siden af hende når Cecilie M. Nielsen at tænke, at det ville være stort, hvis det blev dem – men næppe sandsynligt. Først et splitsekund senere går det op for dem, at det faktisk er gruppe fire, der bliver nævnt.
»Vi var helt i chok,« siger Ashmita. »Jeg stod sådan her og krydsede fingre under min trøje og var sådan: Var det rent faktisk lige gruppe fire, han sagde der?« Cecilie nikker. »Jeg var virkelig også chokeret, og jeg havde slet ikke regnet med det. Vi havde snakket lidt om, at det kunne være fedt, men vi havde slet ikke tænkt, at det kunne være en realitet, at det var os.«
Ud af otte grupper er det deres bud på en kampagnefilm for Fredericia, der nu skal arbejdes videre med. Idéen skal udvikles til et konkret storyboard i samarbejde med Melvin Kakooza og de professionelle aktører, der efterfølgende skal producere og folde kampagnen ud i 2026. Det, der begyndte som en opgave i mediefag, har dermed bevæget sig ind i en professionel ramme for de to unge elever.
Fra fremmed projekt til fritidsarbejde
Da projektet første gang blev præsenteret i mediefag, var det først og fremmest anderledes, end de havde forestillet sig. »Da vi hørte om det, så lød det meget fremmed for os, fordi det var ikke lige det, vi havde forventet med mediefag,« fortæller Ashmita.
Opgaven var en del af et samarbejde, hvor eleverne skulle udvikle en kampagnefilm om Fredericia med Melvin Kakooza som omdrejningspunkt. Det var ikke en klassisk analyse eller en teoretisk øvelse, men en konkret case med et klart formål og en mulig fremtid uden for klasselokalet. Den uvante ramme gjorde projektet spændende på en anden måde, end de var vant til. »Men det lød superspændende, og vi kan jo alle sammen godt lide Melvin, så der var ikke nogen, der havde noget imod det overhovedet.«
Og det, der begyndte som et anderledes undervisningsforløb, udviklede sig gradvist til noget, der fyldte mere, end de havde forestillet sig. Arbejdet strakte sig over flere moduler og flere måneder, og engagementet fortsatte, også når skoledagen var slut. »Vi har jo bare arbejdet med det igennem flere moduler, igennem flere måneder, og også brugt vores fritid på det.«
En by med fortællinger – og fordomme
Opgaven var i sin grundform enkel: De skulle lave en film, der viser Fredericia frem. Men for Ashmita Budathoki og Cecilie M. Nielsen stod det hurtigt klart, at en klassisk præsentation af byens vartegn ikke ville være nok. »Vi skulle lave den her kampagnefilm, hvor vi skulle vise Fredericia, så vi viste nogle forskellige klip af byen og volden og alle de ting, der nu er at se,« fortæller Cecilie.
I stedet for at stoppe der valgte de at arbejde med den fortælling, der allerede eksisterer om byen – også den del, der ikke altid er positiv. »Vi har gjort det på sådan en meget humoristisk og ironisk måde, og det var også det, vi havde tænkt fra start, i forhold til alle de her fordomme, der er om Fredericia.« Det handler om de udsagn, de selv har mødt udefra. »Der er mange, der bare ser det som et togstop. Det er sådan en irrelevant by. Og så er der også mange rygter om, at det er en pusherby.«
I stedet for at afvise de forestillinger valgte de at inddrage dem og lade humoren være grebet, der kunne nuancere og vende perspektivet.
Arbejdet med fordommene var dog kun den ene del af deres greb. Lige så vigtigt var det for dem fra start at forestille sig, hvordan kampagnens hovedperson kunne indgå naturligt i idéen. »Vi havde også haft et stort fokus på, at vi selv kunne se Melvin i projektet,« siger Ashmita.
Derfor blev pitchen også bygget op, så man kunne mærke formen og tonen i det færdige produkt. I deres præsentation forestillede Cecilie sig selv i rollen som Melvin og forsøgte at gøre idéen så tæt på et færdigt udtryk som muligt. »I videoen forestiller Cecilie sig at være Melvin. Hun har prøvet at lave det så tæt på det færdige resultat som muligt.« Det gav dommerpanelet noget konkret at reagere på, ikke kun en overordnet tanke, men en fornemmelse af rytme, humor og retning. »De tog rigtig godt imod det. De kunne virkelig godt lide det.«
Næste kapitel
Sejren i auditoriet markerede kulminationen på måneder med arbejde, men for de to elever er den også begyndelsen på en ny fase.
Kåringen betyder, at deres koncept nu skal udvikles videre og omsættes til et egentligt storyboard i samarbejde med Melvin Kakooza og de professionelle kræfter, der står for produktion og kampagne i 2026. Hvordan processen præcis kommer til at se ud, ved de endnu ikke. »Det er jo lidt spændende nu, hvor vi har lavet den. Vi ved ikke så meget om, hvad de næste skridt med Melvin bliver,« siger Ashmita.
Hverdagen fortsætter i 3.a, men rammen omkring deres projekt har ændret karakter. »Ja, så det glæder vi os virkelig meget til at høre mere om. Vi er bare super glade,« tilføjer Cecilie afslutningsvis.
Det, der begyndte som en opgave i mediefag, skal nu stå sin prøve uden for klasselokalet. Med deres idé som udgangspunkt for en kampagne, der skal vise Fredericia frem for resten af landet.
