Onsdag den 19. november præsenterede Trinitatis Kirke en koncert, der trak på en traditionsrig – og i Danmark lidt glemt – praksis: improviseret orgelmusik til stumfilm, tegnefilm og billedkunst. Det hele leveret af domorganist Morten Ladehoff, en musiker der både kan sin Bach og sine weird kunstneriske afkroge. Allerede her er ambitionen tydelig: ikke bare en orgelkoncert – men et sanseligt totalteater.
Musikken og billederne: Fra Dyrehaven til Disney – og en slange i munden.
Koncerten åbnede med “En vej i Dyrehaven” – dyster stemning, et billede af en ko der zoomede langsomt ind, og en musikalsk palet af regnlyde, bække og en basgang, der krøb frem som tåge en novembermorgen. Det var smukt, dragende og mærkeligt på den gode måde.
Indtil teknikken sagde: “Nej.” En kort afbrydelse punkterede ballonen, men Ladehoff kom hurtigt tilbage i sadlen. Humøret steg markant med filmklippet “Boat”: en lille perle af humor, akkompagneret af legende, næsten Buster Keaton’sk orgelimprovisation. Her sad balancen mellem musik og billede lige i skabet.
Så kom Hydra. Et kunstværk med en slange i munden – med kunstinstallation fra parkeringshuset i Fredericia Havn – og et lydspor, der ikke prøvede at lyde som musik, men som lyd udklædt som musik. Dybe grundtoner, skramlende teksturer og en atmosfære, der placerer oplevelsen et sted mellem modernisme, performancekunst og “hvad pokker var det lige, vi så her?” Alternativt? Ja. Modigt? Absolut. Alle publikummers kop te? Næppe.
Og så kom Disney-øjeblikket med “Flowers and Trees” – smuk, charmerende, nostalgisk – og yderligere tekniske problemer. Projektoren insisterede på at holde pause. Ærgerligt, for materialet fortjente bedre.
Kunstnerisk helhed: Et modigt og ujævnt koncept. Konceptet i sig selv er hamrende stærkt: live orgelimprovisation som lydspor til levende billeder – præcis som i biografens barndom. Det er både historisk, sanseligt og kunstnerisk udfordrende.
Men aftenens program havde tre tydelige udfordringer:
- Teknikken var ustabil og skabte unødige afbræk.
- Overgangen mellem værkerne – fra dyster natur over performancekunst til Disney – kunne have været bundet sammen med en tydeligere rød tråd.
- De meget eksperimentelle numre fungerede bedst for dem, der kommer efter det avantgardistiske – ikke nødvendigvis for alle.
Til gengæld var der også klare højdepunkter:
- Ladehoffs improvisationsevner er stærke og fleksible.
- Orgelets klang fylder kirkerummet på en måde, der giver filmene et ekstra lag.
- Når billede, lyd og rum går op i en højere enhed, er oplevelsen magisk.
Morten Ladehoff – den rette mand til opgaven. Ladehoff er ikke bare organist – han er kunstner. Uddannet organist og komponist, erfaring fra internationale mesterkurser, priser i Odense, Heidelberg og Haarlem, udgivelser, undervisning og et solistniveau, der kan bære både tradition og eksperiment.
Han er en musiker, der tør udfordre publikums forventninger – også deres komfortzoner.
Det blev en aften, der balancerede mellem det smukke, det bizarre, det legende og det teknisk besværlige. En koncert, hvor ambitionerne var store, improvisationerne var musikalsk stærke, og teknikken… ja, teknikken skulle nok have haft en kop kaffe mere.
En oplevelse for nysgerrige ører – og for dem, der ikke er bange for at blive overrasket, og for alle, der elsker at se et orgel få lov at lege.
