I morgen er det vælgernes tur til at svare politikerne i Fredericia Kommune. I aftes deltog alle spidskandidaterne i den sidste store debat inden valget hos MesseC. Det blev en lang aften med mange ord fra samtlige politikere, der i løbet af dagen vil udkomme på AVISEN. Konklusionerne må vælgerne selv drage. Men det blev en meget sober og saglig debat, der viser, hvor politikerne er enige og uenige.
Duellen blev også en demonstration af, hvor usikre de kommende konstitueringsforhandlinger kan blive. Der tegner sig et meget broget billede, selvom størstedelen af partierne udenom Socialdemokratiet er enige om, at der skal være en ny politisk ledelse i Fredericia efter valget. Det blev sagt klart og tydeligt. Skarpest stod Malene Søgaard-Andersen og Cecilie Roed Schultz, der begge var så knivskarpe, målrettede og beslutsomme, at denne nye alliance kan få afgørende betydning for Fredericias fremtid, hvis Enhedslisten og SF får et godt valg.
For de sætter en klar kurs. Cecilie Roed Schultz hamrede også ind i de blå partier og borgmesterpartiet, da hun udfordrede dem på, hvor de ville spare på velfærden henne. Enhedslisten placerer sig sammen med SF som en garanti mod nedskæringer, hvis Fredericia skal regeres på deres stemmer. Borgmesteren udfordrede dem på, hvordan pengene skulle findes, samt mindede om, at det er forvaltningen, der er kommet med sparekataloger. Men det rokkede ikke en millimeter ved Schultz og Søgaard-Andersen. Deres stemmer kan dermed, hvis deres udmeldinger står ved magt, ikke bruges til besparelser på kernevelfærd. Det er en pris, både de blå partier og Socialdemokraterne bliver nødt til at forholde sig til.
Borgmesteren ærgrede sig over forløbet, der i de sidste to år har holdt Socialdemokratiet udenfor indflydelse, selvom de har haft borgmesterposten. Og han lagde op til selvransagelse, hvis han får lov til at fortsætte på posten. Alt i alt fremstod Christian Bro saglig og sober, og han ydede sin klart bedste præstation under hele valgkampen. Det var en ærlig og ydmyg borgmester, der i en sidste appel ikke var konfronterende, men spurgte ind til samtlige af de andre partiers oplevelse af Fredericia og fremtiden. Da det var hans tur til at forsvare Socialdemokratiet, kom stormen som forventet, men det lykkedes Christian Bro at fastholde en sober tone og svare for sig. Derfor kunne man nøjes med at konstatere forskellene mellem partierne. Det klædte borgmesteren utrolig godt, at han ikke lod angrebene få ham ud på et sidespor, men holdt sig til de svar, han kunne finde, der ikke var for mange følelser og negativ tone i.
Også Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti fik stormen mod sig. Men som den fighter han er, tog han selv angrebet mod blandt andet Venstres Peder Tind: Kan vi samarbejde, Peder? Det gentog han igen og igen. Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti angreb ham for at have skiftet kurs fra før forrige valg til nu. Det tog han på sig og sagde, at nu var det et andet parti, for de havde fået ansvar og lagt hånden på kogepladen.
Peder Tind fra Venstre var ualmindelig velforberedt. Der formede sig et klart billede af en behagelig, dynamisk og glad mand, der gerne ville Fredericia. Hans lokalpatriotiske stil slog alting på plads, for stoltheden over byen og de mange muligheder var den drivende kraft i hans argumentation. Samtidig var debatten med til at illustrere, at der er en bred tillid til, hvorledes en borgmester med navnet Tind ville kunne favne alle partier. Der er intet polemisk over hans ord, og de andre spidskandidater lader til at kunne lide den socialliberale tilgang. Det bliver derfor ualmindeligt spændende, hvis Venstre kan fastholde deres nuværende styrke, at se om Tind kan finde de andre partiers tillid. Den største tvist er fortsat Tommy Rachlitz Nielsen, men valgresultatet vil under alle omstændigheder ændre på fundamentet, når antallet af mandater til de enkelte partier endeligt står fast.
Der vil være vindere og tabere i morgen aften. Men som den sidste duel i valgkampen viser, er det mest spændende, hvordan forhandlingerne overhovedet vil komme i stand. For man skal sidde med kuglerammen og regne. Hvis Socialdemokratiet får absolut flertal, som i 2017, er diskussionen naturligvis slut. Men er resultatet broget til begge sider, må alle vente spændt på, hvem der kan tale med hvem.
Uanset hvad, så ønsker AVISEN held og lykke til fredericianerne. Nu gælder det, Fredericia. Vi skal leve med resultatet de næste fire år. Det er faktisk til afslutningen af dette årti. Tænk jer godt om. Fremtiden forandrer sig, ingen kender den. Tænk over, hvilken kultur der skal lede Fredericia.
Skal det være en kultur med Fredericia som hjerteblod? Eller skal det være en forvaltningsstyret kommune, hvor folk pendler hertil og bestemmer stort og småt på vores vegne?
Valget er dit.
Tak for valgkampen, kære politikere. Må den bedste mand og kvinde vinde.