OPINION. Det er positivt, at socialområdet fylder mere i denne valgkamp, og det lyder til at alle partier ønsker at prioritere det. Men sandheden er, at det skal fylde hver eneste dag – ikke kun når der dukker møgsager op i aviserne eller når der er valgkamp. I Fredericia har vi i alt for mange år set sparekatalogerne foreslå netop de steder, der betyder mest. De små, varme fællesskaber.
Stoppestedet. Din Indgang. Forebyggelsen. Den tidlige støtte. Og lad os være ærlige: Der er intet at spare her. Hverken menneskeligt eller økonomisk. Når man skærer i forebyggelsen, kommer regningen senere – og den bliver altid dyrere. Ikke kun i kroner, men også i livskvalitet, tabte muligheder og mere indgribende indsatser, der kunne have været undgået.
Det var debatterne på værestedet Solstrålen og Stoppestedet gode tegn på, for når sociale fællesskaber som deres fungerer, så forandrer de liv, som ellers ville være gået tabt. De giver borgere som er fanget i systemet og som har slået sig på livet, blod på tanden og hjælp til at tage ansvar for eget liv – noget som sagsbehandlere desværre ikke altid lykkes med.
Men hvor skal pengene egentlig komme fra? Det spørgsmål, mener jeg, er blevet stillet alt for lidt i valgkampen, og mange af partierne nyder desværre at lege julemænd uden at henvise til, hvor pengene skal komme fra. Det minder alt for meget om, når lille Bertram brændende ønsker sig en enhjørning, og julemanden i Kolding Storcenter sætter ham blår i øjnene, for selvfølgelig skal lille Bertram have en enhjørning. Finansieringen er ofte den svære og irriterende del af debatten, men for at kunne love bedring og være reelle julemænd, så må vi også kunne henvise til, hvor pengene skal komme fra.
I Liberal Alliance har vi et klart svar: Vi skal bruge pengene smartere – på mennesker, og ikke bureaukratiet. Fredericia har tykke lag af bureaukrati og tunge ledelsesstrukturer, der både koster dyrt og gør hjælpen besværlig at få. Ved at rydde op i administration og ledelse kan vi ifølge CEPOS finde mellem 58 og 72 millioner kroner. Og hvis vi blot kopierer Vejles måde at drive kommune på, Danmarks mest udgiftseffektive kommune, så ligger der faktisk 361 millioner kroner og venter. Det er penge, der kan gå til tidligere indsatser, bedre kvalitet og mere frihed til de løsninger, der virker.
Så hvis vi vil skabe reel forandring, skal socialpolitik ikke være en brandslukningsøvelse, men en fast prioritet, og der skal peges på finansiering ellers er det lige så urealistisk, som at ønske sig en enhjørning.