en borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri.
»Det giver ikke ret meget mening, men det er desværre sådan lovgivningen er,« siger Susanne Eilersen (DF), medlem af Social- og Omsorgsudvalget i Fredericia.
En husleje der skærer ind til benet
I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan hans mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.
Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.
»Det virker urimeligt, hvorfor man som patient skal betale alle fællesarealer til en plejeinstitution,« skriver borgenre og opfordrer byrådspolitikerne til at forklare rimeligheden.
»Det er uhørt, at det er så dyrt«
Ifølge Susanne Eilersen skyldes konstruktionen, at beboere på plejehjem ikke juridisk set bor på en kommunal institution – men i en selvstændig lejebolig.
»Man flytter jo ind i en boligforening, hvor det er ens eget bolig. Og det er jo sådan med boliger, at man skal være med til at betale udgifterne for fællesarealer. Jeg mener, det er lovgivningsbestemt, at det skal være sådan, men det er uhørt, at det er så dyrt,« siger hun.
Hybyhus, som ejes af en boligforening og drives af kommunen, er således underlagt almindelige regler for husleje. Det betyder, at beboerne betaler til alt fra fælleskøkkener og opholdsstuer til gangarealer – uanset at de samtidig betaler for pleje, mad og service gennem kommunale takster.
»Det er jo fordi, det er boligforeninger, der oftest ejer de der plejehjem. Så er det de regler, der gør det. Og det synes jeg, der skal laves om på,« siger Eilersen.
En lovgivning med dyre konsekvenser
Eilersen peger på, at det næppe er Fredericia Kommune, der alene kan ændre praksis.
»Jeg tror ikke, at kommuner kan gøre det. Det er noget, der skal kigges på i forhold til lovgivningen, for det er ikke rimeligt, at man stort set bliver ribbet for alt, hvad man har i pension. Så har man næsten ikke engang lommepenge til at være menneske,« siger hun.
Hun kalder det »trist«, at ældre mennesker efter et langt arbejdsliv ender med så små rådighedsbeløb, at de må vælge mellem frisør, fodpleje og medicin.
»De bliver jo næsten umyndiggjort, fordi de har engang næsten lommepenge, som man har som teenager. Og stod det til mig, så ville jeg gerne finde en anden løsning, for det er simpelthen ikke ordentlighed, at vores ældre ikke engang kan give deres børnebørn en gave,« siger hun.
Skal pensionen følge inflationen?
Dansk Folkeparti har ifølge Eilersen flere gange foreslået, at folkepensionen automatisk reguleres efter inflationen, ligesom lønninger gør.
»Vi har også talt om, om man måske skulle have udbetalt sin pension skattefrit, eller om huslejetilskuddet skal hæves. For vi kan simpelthen ikke være bekendt, at vores ældre i deres sidste leveår lever for lommepenge som teenagere,« siger hun.
Hun vil nu rejse sagen i Fredericia Kommunes socialudvalg.
»Vi skal have kigget på, om det er pensionen, der skal stige, eller priserne på lejeboliger, der skal falde, eller om tilskuddene skal stige. Men vi kan simpelthen ikke være bekendt den situation, mange ældre står i,« siger hun.
En debat der rammer bredt
Sagen fra Fredericia er langt fra enestående. Lignende historier dukker op i kommuner over hele landet, hvor ældre oplever markante huslejestigninger ved flytning til plejebolig – også selvom boligen bliver mindre.
Debatten rejser et grundlæggende spørgsmål: Er plejehjemmet et hjem eller en institution?
Så længe beboerne juridisk set er lejere, skal de betale efter reglerne for almene boliger – også for fællesarealer, som de ikke kan vælge fra.
Men spørgsmålet er, om lovgivningen skal følge den virkelighed, de ældre lever i.
»Det handler om værdighed,« siger Susanne Eilersen. »Vi skal sikre, at vores ældre ikke ender som økonomiske gidsler i systemet.«
Læs også