Uenigheden handler ikke om, hvorvidt der skal investeres i lokalsamfundene, men om hvem der skal have æren, når lokale ideer bliver løftet ind i den politiske proces. Ifølge Venstres Marc Melgaard er der tale om en fordrejning, når et borgmester Johannes Lundsfryd Jensen præsenterer 71 tiltag som sit eget projekt uden at nævne lokaludvalgene, der efter Melgaards opfattelse har trukket det tunge læs.
»Lokaludvalgene er faktisk ikke nævnt. Og det er os, som har lavet arbejdet, det er os, der har produceret det. Det er os, der er kommet med idéerne, og det er os, der følger med,« siger han. For Melgaard er pointen lige så enkel, som den er principiel. Kreditten skal følge arbejdet, og arbejdet er ifølge ham skabt nedefra.
Han peger på, at de lokale udviklingsplaner udspringer af en flerårig proces i lokalsamfundene, hvor foreninger og frivillige har indsamlet input og prioriteret konkrete projekter gennem borgerinddragelse. »Vi har lavet borgerinddragelse i lokaludvalget, i lokalsamfundene. Det er ikke byrådet eller kommunen, der har gjort det. Det er os, der har gjort det, og vi har den løbende dialog med lokalbefolkningen,« siger han.
Melgaard oplever, at fortællingen om de 71 tiltag tegnes ovenfra, som om de er udviklet og løftet politisk alene. Han fremhæver, at lokaludvalgene »i bund og grund er selvstændige foreninger«, der hvert år leverer forslag og prioriteringer – også i spørgsmål, der ikke nødvendigvis fremgår af et trafiksikkerhedskort eller en central prioriteringsliste. »Det er fint, at man samler op og giver tyngde. Men man må også fortælle sandheden. Det her er lokaludvalgenes arbejde. Det er ikke byrådet, det er ikke ham,« siger han.
Kritikken rammer også en mere praktisk nerve. Lokale udfordringer kan være alt fra smalle veje til savnede samlingssteder, og de bliver ikke altid fanget af overordnede skemaer. »Jeg bor uden for Strib, og det er smalle veje. Ind imellem bliver der kørt et sidespejl af, fordi man ikke lige kan trække ud. Der er ikke langt fra et sidespejl til et barn. På den måde er det fint, at man får prioriteret ude i de lokale samfund,« siger Melgaard, der samtidig gerne giver byrådet anerkendelse, når prioriteringerne faktisk lander. »Det kan de da godt få lidt kredit for. Men at stille det op som om, man selv har lavet 71 konkrete initiativer, det er ikke rimeligt.«
I kommentarsporet til den omtalte artikel oplever han, at andre lokale stemmer bakker op om kritikken. »Du kan også se det i de andre kommentarer, specielt dem, der sidder i lokaludvalget. De har det på præcis samme måde,« siger han og henviser blandt andre til et indlæg fra Kenneth Moosgaard, som efter Melgaards opfattelse opsummerer situationen skarpt.
Spørgsmålet til sidst bliver, hvad der burde være gjort anderledes. Her er svaret kort. »Han fortæller sandheden. Han fortæller, at det her er lokaludvalgernes arbejde,« siger Marc Melgaard og gentager sit hovedkrav om korrekt kreditering. For ham er kernen i lokaldemokratiet netop det, som han mener, lokaludvalgene har leveret over tid: ideer, prioriteringer og en løbende dialog med borgerne, der bor der, hvor beslutningerne virker.