Af Ole Olsen, SF-kandidat til Fredericia Byråd

Budgetflertallets beslutning i fjor om at gøre det gratis at køre med de kommunale buslinjer, ligner en succes. Der er mange flere passager og på enkelte afgange har busserne skulle dubleres.

Jeg glæder mig over at flere borgere tager bussen, uanset om det er til skole, arbejde, fritidsinteresser eller en (ekstra) udflugt til skov, strand eller som tilskuer til begivenheder.

Jeg glæder mig især over, at der med de gratis busser er blevet billigere for mindrebemidlede medborgere at komme rundt til aktiviteter i kommunen.

Der giver god mening i en tid, hvor fx Folketingets kontanthjælpsreform sætter mange på lavere ydelser end før, især borgere med udenlandsk baggrund. Kommunalt er der – desværre- grund til at søge at afbøde regeringens og højrefløjens ulighedsskabende politisk og sikre muligheder for alle.

Så også derfor bør den nye buspolitik fastholdes – og interessant at Kolding kommune nu synes at ville kopiere ”Fredericia-modellen”!