POLITIK. I flere år har snakken om en stor solcellepark på Røjlehalvøen sat sindene i kog. For nogle borgere har tanken om grøn energi været et fremskridt, for andre har udsigten til tusindvis af paneler tæt på deres hjem været en belastning. Og netop som debatten syntes at have fundet sin afslutning, er der nu kommet ny tvivl.
Middelfart Kommune meddelte i sommer, at solcelleparken ikke ville blive til noget, fordi en af de centrale lodsejere havde trukket sig. Beskeden blev modtaget med lettelse i de berørte landsbyer, men nu har klima-, teknik- og miljødirektør Christina Føns bekræftet, at lodsejerne måske alligevel er interesserede i at fortsætte. »Vi har fået nogle tilkendegivelser om, at lodsejerne alligevel kunne være interesserede i projektet. Før vi ved mere, skal vi holde et møde for at få afklaret, hvad der er fakta,« siger hun. Dermed er intet afgjort, og det har skabt forvirring i lokalområdet.
Marc Melgaard, der er formand for Røjlehalvøens lokaludvalg, har fulgt sagen tæt siden 2018. Allerede dengang blev de første borgermøder holdt, arrangeret af Better Energy, som stod bag projektet. »Jeg tog selv fat i dem for at sikre, at vi kunne være en del af processen. Ikke for at presse en solcellepark ned over hovedet på folk, men for at sikre en ordentlig dialog. Vi har lagt mange timer i arbejdet og forsøgt at få borgernes bekymringer og høringssvar bragt ind i processen,« fortæller han.
Som formand for lokaludvalget har Marc Melgaard været neutral, men som privatperson lægger han ikke skjul på, at han synes placeringen er helt skæv. »Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt at lægge en solcellepark dér. Det rammer tre landsbyer, og jeg forstår godt bekymringerne omkring støj, genskin og ikke mindst værdien af husene. Det er jo ikke noget, man bare kan se bort fra,« siger han.
Da kommunen tidligere på året meldte ud, at solcelleparken ikke ville blive opført, var reaktionerne i lokalområdet tydelige. »Den melding blev taget positivt imod. Jeg tror kun ganske få ærgrede sig over, at vi ikke fik sådan en park herude. Solceller er gode i sig selv, men der er jo noget med placeringen. Folk kunne ånde lettet op,« siger Marc Melgaard.
Han havde dog selv svært ved helt at tro på, at projektet var definitivt dødt. Erfaringerne fra lignende projekter i landet gjorde, at han forventede, at sagen ville fortsætte i en eller anden form. »Jeg tænkte, at enten ville Better Energy selv fortsætte med sagsbehandlingen og sælge projektet, eller også ville en ny aktør tage over. Det er jo sådan, man ofte ser det i byggebranchen. Derfor kom det ikke som et kæmpe chok, at snakken nu er vendt tilbage,« siger han.
Netop usikkerheden er det, der skaber frustration i lokalområdet. Når en plan først bliver meldt død og kort efter alligevel dukker op på dagsordenen, er det svært for borgerne at vide, hvad de kan regne med. Marc Melgaard er bevidst om den balance, han som formand må holde. »Jeg vil ikke melde noget skråsikkert ud, før vi har hørt, hvad der egentlig ligger bag. Hvis vi begynder at gå frem og tilbage i udmeldingerne, går det hurtigt galt,« forklarer han.
Flere borgere har undervejs udtrykt bekymring for, hvordan en solcellepark vil ændre områdets udtryk og påvirke dagligdagen. Særligt i Vejlby, som ligger tættest på, har debatten været præget af stærke holdninger. Nogle har set en mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, mens andre har følt, at det ville forringe deres livsvilkår og boligværdier.
Diskussionen rækker også videre end det lokale. Marc Melgaard peger på, at solenergi i Danmark mange steder placeres, hvor det generer færrest mulige mennesker. »Man ser i Midtjylland og Vestjylland, at parkerne er på flere hundrede hektar, uden at de støder op til små landsbyer. Det er måske dér, man burde finde inspiration, fremfor at placere en kæmpe park tæt på tre små samfund,« siger han.
Selv om intet endnu er afgjort, viser forløbet, hvor komplekst forholdet mellem grøn energi og lokalt hensyn kan være. På Røjlehalvøen lever håbet hos mange borgere om, at planerne ikke genopstår, men lige nu venter både lokaludvalg, kommune og borgere på afklaring. Indtil da er sagen stadig åben, og den grønne omstilling må endnu en gang finde vej gennem et lokalsamfund, hvor følelserne ligger lige under overfladen.
