Det er så nemt at pege fingre, hvad chefredaktør Peter Hagmund-Hansen gør i sin leder den 16. juli 2025. Han nøjes ikke med at pege fingre. Nej.
Han nævner Børne- og skoleudvalgets medlemmer med navn. Måske han more sig, jeg finder det tragisk komisk.
Jeg ved ikke om han her tænker på en bestemt børneudsendelse, den hed vist Palle, Polle og Ruth.
MEN chefredaktøren skal huske på at de fleste fingre peger mod ham selv.
Jeg er dog enig med ham i, at byrådet må trække i arbejdstøjet, hvis udviklingen skal vendes – så det er ikke nok med kun udvalget.
For udviklingen skal vendes, men resultater kommer ikke af sig selv, det er hårdt arbejde. Jeg kan jo undre mig over at alt i denne sag er enten kompliceret eller de socioøkonomiske forhold i byen der er årsagen.
Hvad er så grunden til at byrådet ikke har ændret på det. Svaret for vi nok ikke, men byrådet kunne jo begynde med at holde en temadag, så de politikere der har været ude at slå plat på denne ulykkelige sag, kan komme med deres bidrag på løsninger til hjælp for byens børn og unge.
Børn har ret til en tryg barndom.
Fredericia Kommune har tidligere haft en god succes med at lave målrettede projekter for unge, som deres sagsbehandler havde dømt, at de var svære at nå.
Men det er historie i dag, de unge er nemlig blevet voksen og med uddannelse, trods alle odds.
I det samarbejde deltog Ungdoms Vejledningen og Fredericia Produktionsskole ( i dag FGU).
Hvis vi skal se på de socioøkonomiske grunde, så må byrådet starte meget tidligere – ja faktisk så tidligt, at børn ikke skal anbringes og alt muligt andet, der koster kassen.
Det kunne for eksempel være:
• Få etableret et tværfagligt team, der kan støtte og hjælpe familierne og de børn og unge der eri risiko for tvangsfjernelse
• Giv forældrene et uddannelsestilbud og bak dem op.
• Hjælp dem ud af eventuel misbrug
Det kræver meget og ikke mindst økonomi, men det kræver også politisk mod til, at forandre og tænke ud af byrådsboksen.
Planen vil være langsigtet – men resultat vil vise sig.
