POLITIK. Det danske hav står foran historiske ændringer, og Lillebælt spiller en central rolle. Fra nu af bliver hele Bælthavet, herunder Lillebælt, trawlfrit område, efter regeringen netop har indgået en bred politisk aftale med Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.
Aftalen, som trådte i kraft den 2. juli, betyder, at i alt 18,7 procent af det danske havareal nu bliver beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Dette gælder hele Bælthavet fra Danmarks grænse i syd, op gennem Lillebælt og videre mod nord helt op til en linje fra Ebeltoft til og med Isefjord.
Lillebælt er et af de områder, der har været hårdt ramt af faldende biodiversitet og ødelagte havbundsområder som følge af bundtrawl, der har påvirket både marsvin og fiskebestande negativt. Antallet af marsvin i Bælthavet er eksempelvis mere end halveret over de seneste syv år.
Miljøminister Magnus Heunicke kalder aftalen et »kæmpe skridt« for havmiljøet:
»Det er på tide, at vi giver havbunden mere ro til at genoprette sig selv. Vores indre farvande er i dårlig tilstand, og der er brug for at sætte ind på alle fronter for at vende udviklingen. Fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden,« siger ministeren.
Særligt Lillebælt, som også får status som kommende marin naturnationalpark, forventes at opleve store positive effekter. Havbunden får ro til at komme sig, hvilket giver mulighed for en mere varieret bundfauna, større fiskebestande og forbedrede levevilkår for marsvin.
I alt omfatter aftalen cirka 19.600 kvadratkilometer hav, svarende til en tredjedel af det samlede trawlpåvirkede areal i Danmark. Forbuddet vil blive implementeret i samarbejde med EU, og det ventes at være fuldt gældende for både danske og udenlandske fiskere inden for de næste to år.
Regeringen vil i den kommende tid også indgå aftaler med andre lande, der har fiskerirettigheder i området, så Lillebælt fremover kan få den ro og beskyttelse, havområdet har behov for.
