Først tillykke til borgmester Christian Bro og Forsvaret for at skaffe flere værnepligtige til Fredericia samt de mange penge der skal bruges til renovering af kasernen.

Det fik mig til at tænke på et forslag eller to.

Hvad med at Fredericia byder ind på at lave dele til forsvaret. Det vil give mange arbejdspladser til byen ofte ufaglærte men også til faglærte. Jeg forstiller mig at Business Fredericia og byrådet og håndværkere sætter sig sammen og finder nogle løsningsforslag.

Et andet forslag kunne være at skabe en nicheproduktion til vindmøller. Det vil ligeledes give arbejdspladser.

Fredericia ligger ikke så godt som nabobyerne med hensyn til arbejdspladser og ledigheden er højere her i byen, hvad den ikke burde være, men manglen på arbejdspladser gør en forskel.

Jeg ser en fremgangsrig kommune på længere sigt, hvis bare et eller bedst begge projekter kunneblive til noget.

Jeg tænker, at Buisnes Fredericia er godt på vej med afholdelse af møder for lokale håndværkere. 

Fredericia har altid været en håndværkere by, lad os satse på at komme i ”verdenseliten”, men intet kommer af sig selv bortset fra nullermænd.

Vi har ikke ret meget jord tilbage til at udvikle produktionsvirksomheder på, alt er gået til haller og det går jo rigtigt godt, desværre er der ikke så mange arbejdspladser i det, derfor stiller jeg forsalg om produktionsvirksomheder, for fremgangen kommer ikke af sig selv – der skal arbejdes hårdt, det er jeg dog sikker på at Business Fredericia også vil gøre, hvis byrådet sætter sig i spidsen for fremgang.

Jeg har desværre ikke selv løsningen, men tror på ovennævnte.

Dennis Nielsen

Kandidat til byrådet for A