POLITIK. Fredericia Kommunes viceborgmester, Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti, er begejstret og stolt over, at FC Fredericia nu er klar til Superligaen. Efter 24 år i første division sikrede klubben sig fredag oprykningen, og allerede nu har forligspartierne sikret økonomien bag udbygningen af Monjasa Park, så stadion lever op til DBU’s krav.

Men hvad var egentlig den afgørende faktor, der fik partierne i forligskredsen til at reagere hurtigt og sikre finansieringen af stadionopgraderingen?

»Det var, at de rykkede op i Superligaen. Det er, at vi skal spille på hjemmebane. Vi skal ikke ud og leje stadion. Nu har vi været 24 år i 1. Division, og nu er det endelig lykkedes. Og det betyder utrolig meget for hele byens selvforståelse. Det betyder også meget for vores image i forhold til, hvordan man ser på Fredericia med bosætningsbriller. Det betyder noget for hele vores børn- og ungemiljø. Altså, det der med at komme ud og røre sig og kunne se op til nogle idoler,« siger Susanne Eilersen med entusiasme i stemmen, inden hun fortsætter:

»Jeg mener jo ikke, at vi kan være bekendt efter 24 år, at bede spillerne om at spille på stadion i vores nabokommune, fordi vi ikke lever op til de, synes jeg måske også for strenge krav, DBU har. At man ikke kan få dispensation til at starte ud med at spille, når man rykker op, men sådan er det. Det er nogle regler, vi skal leve efter.«

For viceborgmesteren er det helt afgørende, at kommunen tager et medansvar for at bakke op om sine sportslige fyrtårne:

»For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi også investerer lokalt. Fredericia er lokalt og er en lille by, og nu er det endelig lykkedes. Så selvfølgelig skulle vi gøre det. Og når vi får erhvervslivet med, så synes jeg jo, at det går op i en højere enhed.«

Stærkt samarbejde med erhvervslivet er altafgørende

Halvdelen af omkostningerne til stadionudvidelsen dækkes af kommunen, mens den resterende halvdel dækkes af det lokale erhvervsliv. Det tætte samarbejde glæder Susanne Eilersen, der ser det som et tydeligt tegn på, at erhvervslivet også tror på Fredericia.

»Jeg er utrolig stolt af, at vi har sådan et godt samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Det betyder bare noget for mig, at erhvervslivet også tror på Fredericia og tror på, at man gerne vil investere i vores by, så vi i fællesskab kan udvikle den. Vi kan ikke gøre det alene. Vi kan meget mere fælles, og det er jeg utrolig stolt af. At vi har et erhvervsliv, der også bakker byen op og bakker udviklingen op, og at vi sammen kan løfte det her,« siger hun og tilføjer:

»At vi sammen, i forhold til nogle snakker og nogle forhandlinger, vil det samme og vil fællesskabet, det synes jeg jo kun fordrer, at vi vil Fredericia, at vi vil hinanden, og at vi har en god dialog. Ellers havde vi ikke kommet så langt, som vi var her.«

At have en klub i Superligaen er ikke blot en sportslig gevinst, men også en vigtig investering i byens økonomiske og kulturelle fremtid, fortæller Eilersen:

»Jeg tror da helt klart på, at det, der er sket nu her med fodbold, også styrker Fredericias image. Det er ikke det eneste, der gør det, men sammen med de andre fyrtårne vi har, styrker det jo imaget om Fredericia, at vi bliver omtalt positivt, og forhåbentlig også kan få en afledt effekt af, at folk gerne vil komme og besøge byen.«

Susanne Eilersen fremhæver, hvordan besøgende til Superligakampene kan få øjnene op for Fredericias mange kvaliteter, som byen byder på ud over sporten:

»Det gør de måske i forbindelse med, at de skal se en fodboldkamp. Og det ved vi jo fra andre tider, at når folk først har set Fredericia, at de så siger: Hold da op, og bliver positivt overrasket over, hvad vi ellers kan byde på, og så har lyst til at komme igen. Og en turist i Fredericia kan jo også blive en mulig bosætter på sigt. Sådan er det jo altid.«

Superligaen kan være en vigtig brik i udviklingen af turisme, bosætning og branding af Fredericia. Ifølge viceborgmesteren er stadionprojektet et vigtigt skridt på vejen mod en endnu mere attraktiv by:

»Jeg tror, det her er et step på vejen. Jeg tror, vi kan se det lidt ligesom vi gjorde med teatret dengang. Der tog vi et megastort step op ad stigen i forhold til både branding og teatret. Nu tager vi endnu større skridt op ad den stige med branding og turisme. Og så skal vi jo så bare have bygget de her hoteller, så vi også kan få dem til at overnatte, for det er jo flaskehalsen lige nu.«

Hun pointerer samtidig, at oprykningen også kan give positive effekter langt ud over selve stadionbyggeriet:

»Jeg håber da på, at der er flere i vores by, der kan få glæde af det. Altså caféer, restauranter, overnatningsmuligheder osv. Vi har jo før hørt, at når folk først kommer inden for voldene og ser Fredericia, så siger de: Hold da op, nu er vi her i dag til en fodboldkamp, men vi kunne da godt tænke os at udforske Fredericia en lille smule mere.«

Godt samarbejde i forligskredsen – uden borgmesterpartiet

Susanne Eilersen beskriver samarbejdet i forligskredsen bag stadionbeslutningen som forbilledligt, trods politiske forskelle:

»Vi har et fantastisk godt sammenhold i forligskredsen. Når man skal finde ekstra penge, har vi jo altid forskellige vinkler og ønsker til, hvad vi kunne bruge vores midler til. Men i forhold til de gode snakke vi har haft, finder vi alligevel ud af at bøje os ind mod hinanden og forene os til at nå sammen. Det er jeg virkelig stolt af, at vi også har gjort i det her projekt.«

At borgmesterpartiet ikke er med, skyldes ifølge Eilersen, at de ikke er en del af det nuværende budgetforlig:

»Vi har lagt to-årige budgetter, og der er de jo ikke med, så derfor er det forligskredsen, der har taget det økonomiske ansvar for kommunen de næste to år, og også råder over de midler, der så kunne findes ekstra til stadionbyggeriet.«

Personlig glæde og stolthed

Susanne Eilersen, der selv i mange år har stået på sidelinjerne som fodboldmor, føler også en stor personlig glæde ved oprykningen:

»Jeg har fået et barnebarn. Hun spiller fodbold på livet løs ude i Erritsø, så jeg står der igen som farmor. Jeg ved, hvor meget mine børn har nydt glæde af fællesskabet gennem fodbold, og også at se op til nogle spillere i Superligaen. Jeg er helt sikker på, at der er mange fredericianske børn, piger som drenge, der vil få glæde af at kunne se op til spillerne. De oplevelser, vi kan give vores børn i Fredericia, er jo guld værd.«

Øjeblikket, hvor oprykningen blev sikret, glemmer hun aldrig:

»Det var for vildt. Først hang vi lidt med hovederne efter første halvleg. Når sådan en forløsning kommer ud af det blå, hvor man næsten har opgivet, er det jo endnu større. Det var virkelig mega specielt, og alle var glade. På en skala fra 1 til 10 var det en 10’er, for det var ren gyser lige til det sidste.«