Venstres Pernelle Jensen mener, at kommunen allerede har sat handling bag ordene, når det gælder bedre indeklima i skoler og daginstitutioner. Men tempoet skal op, siger hun – for 6 millioner kroner rækker kun så langt, og behovet for renovering er langt større.

Det er ikke første gang, Pernelle Jensen beskæftiger sig med indeklima. Som venstrepolitiker i Fredericia har hun set, hvordan dårligt luft, slidte rammer og gamle bygninger påvirker både børn og ansatte i skoler og daginstitutioner.

»Altså det er jeg jo helt enig i, at vi skal fokusere på. Og det er jo også derfor, at vi har sat 6 millioner om året af til at forbedre vores daginstitutioner. Og det var et Venstre-budgetønske for nogle år tilbage, at vi gjorde det,« siger hun.

Hun fortæller, at pengene indgår i en målrettet renoveringsplan, hvor de mest nedslidte institutioner tages først. »Der var 6 millioner sat af til det, men som vi ser i vores valgprogram, så ser vi gerne, at det her går meget hurtigere. 6 millioner hjælper jo, men vi kunne godt tænke os at sætte lidt mere skub på det,« siger hun.

En plan, men også et efterslæb

Venstre vil skrue op for investeringerne, ikke kun i daginstitutioner, men også i folkeskolerne. »I forhold til skole er det lidt samme historie. Vi har jo også sat penge af til at renovere, både når vi bygger nyt, men samtidig har vi lagt midler i overslagsårene til at kunne renovere de eksisterende bygninger. Så vi ikke kun bygger én ny skole på ét distrikt, men også sørger for, at de andre skoler bliver renoveret samtidig,« siger Pernelle Jensen.

Men selv om planerne er på plads, sætter økonomien grænser. »Vi har jo en ret stram økonomi på anlægsrammen, og alle de penge, vi har, er sådan set lagt ud til skolernes renoveringer. Og så er de 6 millioner til daginstitutionerne. Så vi har i hvert fald prioriteret her et meget stort politisk ønske om, at der var penge sat af til renoveringer og bygninger, som jo hjælper på indeklimaet,« siger hun.

Læringsmiljø og trivsel hænger sammen

For Pernelle Jensen er indeklima ikke et teknisk tema, men en del af børns trivsel og læring. »Jeg synes også, det handler om trivsel. Det handler også om læringsmiljøer,« siger hun og forklarer, hvordan nye bygninger og renoveringer kan skabe helt andre måder at lære på.

»Når man bygger nyt eller renoverer, så bliver der også mere fokus på læringsmiljøet. Det bliver måske bygget på en anden måde, med mindre rum i rummet og nye indretninger, der giver ro og nærvær. Det er faktisk noget, der er ret populært. Det er jo også med til at forbedre trivselen, fordi du laver det på en anden måde, end man ville have bygget skole på for 40–50 år siden,« siger hun.

Behov for løbende måling og prioritering

På spørgsmålet om systematisk måling af luftkvaliteten i kommunens skoler og institutioner er hun ærlig:
»Jeg ved faktisk ikke, om vi måler sådan helt konsistent på det. Men jeg ved, at vi kigger på indeklima – i hvert fald i den her scoring, hvor man vurderer, hvor bygningerne ligger på renoveringslisten. Der ved man, at man har kigget på indeklima. Men om det er sådan, at man har gået ud og målt det årligt, det ved jeg ikke,« siger hun.

Hun foreslår dog, at det kunne blive en måde at holde kommunen på sporet. »Det kunne være en god måde at holde øje med, hvor vi er henne. Og hele tiden også vurdere den renoveringsplan, der er lagt. Er der nogle skoler, der bytter plads, så vi er sikre på, at vi renoverer dér, hvor behovet er størst.«

Mellem frihed og fælles krav

Organisationen Synergi foreslår nationale minimumskrav for indeklimaet i skoler og institutioner. Her balancerer Pernelle Jensen mellem sin liberale grundholdning og sit fokus på børns vilkår.
»Hvis man kigger på, hvad der er bedst for børnene, så vil det jo være bedst at sætte nogle krav til det. Men jeg er jo også liberal og synes, at det skal de enkelte byråd selv finde frem til, at det er en god ting at gøre,« siger hun.

Hun peger dog på, at Fredericia allerede har taget skridt, før lovgivningen har krævet det. »Vi satte jo også fokus på minimumsnormeringerne, før det blev et krav i loven. Det er jo fordi, vi er nogen – herunder mig selv – der kæmper meget for børnene,« siger hun.

Renovering eller nybyggeri – det afhænger af virkeligheden

Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skal bygge nyt eller renovere, afhænger ifølge Jensen af de konkrete forhold. »Nu bygger vi jo nyt nede i Christinebjerg-distriktet, fordi vi kunne se, at det kostede lige så mange penge at bygge nyt, som det gjorde at renovere det gamle. Så giver det jo rigtig god mening at bygge noget nyt,« siger hun.

Men hun advarer mod at overvurdere kommunens økonomiske råderum. »Man lever også lidt en risiko, når man bygger nyt. Vi ser jo gentagende gange, at der er budgetter, der skrider ved byggerierne. Og så mange penge er der jo heller ikke i kommunale budgetter, at man kan rumme de meget store millionoverskridelser. Så man skal være lidt forsigtig,« siger hun.

Klimabevidst modernisering

Forbedringer i indeklimaet er ikke kun et spørgsmål om trivsel – det er også en del af kommunens klimaarbejde. »Ja, og det er jo også det, man kigger på, når man bygger nyt eller renoverer. Hvad er klimaaftrykket så? Og der er nogle krav i lovgivningen, der siger, hvordan det skal være, for at man er mest klimabevidst. Og det er jo en del af det, at få en ny eller renoveret bygning – det bliver også bedre,« siger hun.

En indsats, der allerede er i gang

For Pernelle Jensen er det afgørende, at borgerne forstår, at forbedringen af indeklimaet ikke bare er et valgkampstema, men et arbejde, der har været i gang i årevis. »Jeg synes jo, at vi har gjort meget. Det ligger jo i vores budgetter og i overslagsårene. Og det har det gjort i mange år. Det er faktisk mange år siden, vi afsatte 350 millioner til at kunne renovere alle vores folkeskoler. Det her er noget, vi har bevist, at vi tager alvorligt,« siger hun.