Vi kan ikke spare os til tidligere hjælp

Lige nu sidder byrådene og forhandler budgetterne for 2027 på plads.
Jeg ved, at mange lokalpolitikere kæmper for at beskytte børn, unge og familier. Men de står med svære prioriteringer, og flere steder er besparelser på børn og unge desværre blevet en del af ligningen.
Det bør bekymre os alle.
For samtidig står vi med en alvorlig mistrivselskrise. Alt for mange børn og unge kæmper med ensomhed, angst, skolefravær, pres og psykiske problemer.
Og fra 1. januar træder den nye sundhedsreform i kraft.
Reformen tilfører nye penge til det nære sundhedsvæsen og samtidig flyttes flere sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne.
Men her er den politiske udfordring:
Hvordan sikrer vi, at reformen ikke bare bliver bedre behandling, når problemerne er opstået – men også bedre forebyggelse, før børnene får brug for behandling?
For den tidlige indsats begynder ikke på sygehuset.
Den begynder i dagtilbuddet.
I skolen.
Hos sundhedsplejen og PPR.
I fritidslivet.
Hos lægen.
Hos den voksne, der opdager, at et barn ikke længere er sig selv.
Det er dér, vi skal opdage problemerne, mens de stadig kan forebygges.
Vi skal ikke vente, til et barn er så dårligt, at det passer ind i et behandlingssystem.
Som folketingskandidat for Socialdemokratiet er jeg især optaget af én ting: Om sundhedsreformen gør os bedre til at opdage mistrivsel og handle, før problemerne vokser sig store.
For det kræver mere end nye strukturer og flere sundhedskroner.
Det kræver, at vi prioriterer de fagprofessionelle, der ser børnene først. At vejen til hjælp bliver kortere. Og at kommune, skole, sundhedsvæsen, psykiatri og civilsamfund arbejder sammen.
Fra sen indsats til tidlig indsats.
Fra brandslukning til forebyggelse.
Fra ventetid til handling.
Jeg ønsker en sundhedsreform, der ikke kun spørger:
“Hvordan behandler vi barnet, når det bliver sygt?”
Men som tør stille det vigtigere spørgsmål:
“Hvordan sikrer vi, at barnet får hjælp, før det bliver sygt?”
For vi har ikke råd til at spare på den tidlige indsats i dag og betale en langt højere menneskelig og økonomisk pris i morgen.
Hvis vi mener det alvorligt med forebyggelse, skal vi sikre, at der er nogen til at opdage mistrivslen – og nogen til at handle på den.
Det er dét, jeg vil kæmpe for.