En ny national undersøgelse viser, at tilfredsheden på landets plejehjem generelt er høj. Men i Fredericia peger tallene også på udfordringer – især når det gælder tryghed, kontinuitet og tillid til at få mere hjælp. Medlem af Senior- og Socialudvalget, Cecilie Roed Schultz (Ø), mener, at resultaterne viser, at der stadig er et stykke arbejde, som kommunen er nødt til at tage alvorligt i den kommende
Hvordan opleves hverdagen egentlig på landets plejehjem – set med beboernes egne øjne?
Det spørgsmål har Danmarks Statistik forsøgt at besvare i en ny, landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse, som er gennemført i foråret 2025 som led i ældrereformen. Undersøgelsen er den første af sin slags og skal fremover gentages hvert andet år, så både kommuner og politikere får et fast pejlemærke for kvaliteten i ældreplejen.
På landsplan tegner undersøgelsen et overordnet positivt billede. Ni ud af ti plejehjemsbeboere angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Men når man ser nærmere på de enkelte kommuner – herunder Fredericia – bliver billedet mere sammensat.
I Fredericia er tilfredsheden fortsat høj, men på en række centrale spørgsmål ligger kommunen under landsgennemsnittet. Det gælder især tryghed, kontinuitet i medarbejderne og tilliden til, at man kan få mere hjælp, hvis behovet vokser.
For Cecilie Roed Schultz (Ø), der er medlem af Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, er tallene derfor både en bekræftelse og en advarsel.
»Ja, det ser ud til, at der har vi stadig et stykke arbejde at gøre,« siger hun.
Hvad viser undersøgelsen?
Undersøgelsen bygger på svar fra næsten 10.000 plejehjemsbeboere i 93 kommuner. I Fredericia har 67 beboere deltaget. De er blevet spurgt om alt fra den hjælp, de modtager, til oplevelsen af tryghed, maden, selvbestemmelse og tilliden til systemet.
Når det gælder den samlede tilfredshed med hjælpen, svarer et stort flertal af beboerne i Fredericia, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Men på spørgsmålet om tryghed svarer 64 procent, at de i høj grad føler sig trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent.
Endnu større er forskellen, når beboerne bliver spurgt, om de har høj tillid til, at de vil få mere hjælp, hvis deres behov øges. Her svarer 42 procent i Fredericia ja, mens landsgennemsnittet ligger på 69 procent.
Det er netop de tal, Cecilie Roed Schultz hæfter sig ved.
Tryghed er mere end tilfredshed
Ifølge Enhedslisten er det ikke nok, at beboerne samlet set er tilfredse.
»Man kan godt være tilfreds og samtidig føle sig utryg. Tryghed handler om noget mere grundlæggende – om at vide, at hjælpen er der, når man får brug for den, og at man bliver mødt af mennesker, der kender én,« siger hun.
Hun peger på, at kontinuitet spiller en afgørende rolle. Hvis beboerne ofte møder nye ansigter, kan det være svært at opbygge tillid – især for ældre mennesker, der i forvejen er i en sårbar livssituation.
Undersøgelsen viser da også, at relativt få beboere i Fredericia oplever i høj grad at blive mødt af de samme medarbejdere. De fleste svarer, at det kun sker i nogen grad.
Ældrereformen giver muligheder – men ikke mirakler
Undersøgelsen er gennemført lige inden ældrereformen for alvor er trådt i kraft. Reformen har blandt andet til formål at give de ældre mere selvbestemmelse, bedre kontinuitet og større oplevelse af sammenhæng i plejen.
Cecilie Roed Schultz ser reformen som et vigtigt redskab – men understreger, at den ikke automatisk løser problemerne.
»Reformer gør ikke noget i sig selv. Det er den måde, vi vælger at bruge dem på lokalt, der afgør, om de gør en forskel for de ældre,« siger hun.
For hende handler det om, at tallene fra undersøgelsen bliver omsat til konkret handling – ikke blot noteret i et regneark.
Der skal prioriteres tydeligt
Et centralt budskab fra Cecilie Roed Schultz er, at Fredericia ikke skal forsøge at forbedre alle områder på én gang.
»Vi skal turde prioritere. Undersøgelsen viser tydeligt, hvor udfordringerne er størst. Det er dér, vi skal sætte ind først,« siger hun.
Hun peger på, at tryghed og tillid bør være blandt de øverste prioriteter i den kommende tid – også selv om det kan betyde, at andre områder må vente.
»Hvis de ældre ikke føler sig trygge, så betyder alt det andet mindre. Så det er dér, vi skal starte.«
Også lyspunkter i Fredericia
Samtidig understreger hun, at undersøgelsen ikke kun viser problemer. Et område, hvor Fredericia klarer sig særligt godt, er maden. Her er tilfredsheden højere end på landsplan.
»Det er vigtigt også at anerkende det, der fungerer. For det giver os noget at bygge videre på. Og mad er ikke en lille ting – det er et dagligt højdepunkt for mange ældre,« siger hun.
Hun mener, at de positive erfaringer kan bruges aktivt i arbejdet med at løfte andre dele af plejen.
Et redskab – ikke en dom
For Enhedslisten er undersøgelsen først og fremmest et arbejdsredskab.
»Det her er ikke en karakterbog, men et redskab. Det fortæller os, hvordan det opleves at være borger i vores ældrepleje. Og den viden forpligter,« siger Cecilie Roed Schultz.
Hun håber, at både politikere, ledere og medarbejdere vil bruge resultaterne aktivt i den kommende tid – og ikke mindst lytte til de ældre selv.
»Hvis vi vil have en værdig ældrepleje, så skal vi tage beboernes oplevelser alvorligt. Også når de er kritiske.«
I den kommende tid vil AVISEN bringe flere interviews med medlemmer af Senior- og Socialudvalget, hvor fokus er på, hvordan Fredericia konkret vil arbejde videre med undersøgelsens resultater.
Tallene er nu kendt. Spørgsmålet er, hvad kommunen vælger at gøre med dem.











