Det begyndte med et budget, der mest af alt mindede om en kaffekasse og et kampagneteam bestående af mennesker, der jonglerede arbejde, familieliv og politiske drømme i en kalender, der allerede var fyldt til randen. Alligevel,-vi gjorde det. Vi satte aftryk – og vi fik et mandat i byrådet.
Det var ingen glitrende kampagne med professionelle spindoktorer, bannerproduktion i storformat eller sponsorkroner. Det var en hjemmelavet, stædig og hjertedrevet indsats, hvor hver eneste dørbankning, hvert opslag skrevet ved midnat og hver debat med trætte øjne var båret af ren vilje og kærlighed til Fredericia.
Derfor skal der lyde en kæmpe tak til jer vælgere, der valgte at tro på os – ikke fordi vi råbte højest, men fordi vi talte ærligt. Ikke fordi vi lovede alt til alle, men fordi vi lovede det, vi kunne stå inde for.
Ja, det er kun ét mandat. Ét sæt skuldre til en arbejdsbyrde, der normalt deles mellem flere. Ét sæt øjne til de mange bilag, ét hoved til alt stoffet – og ét par ben til at rende mellem møder, borgere og udvalg. Vi sidder nu i byrådet i ensom majestæt, og det er både smigrende og lige dele lidt skræmmende. Der er ingen at afløse, ingen at gemme sig bag, ingen “tag lige den her for mig, makker”.
En stemme er stadig en stemme. Den kan bruges til at presse, påvirke, spørge, grave og sige det, andre helst undgår at høre. Et mandat kan stadig være begyndelsen på meget mere – hvis man bruger det rigtigt.
Vi har bevist én ting: at man godt kan trænge igennem uden store penge, hvis man har viljen, modet og tror på det. Vi gjorde det på trods, ikke på grund.Vi gør det igen om 4 år.
Tak for tilliden. Tak for håbet. Tak for at vise, at politik stadig kan handle om mennesker – og ikke om millionbudgetter. Nu begynder arbejdet for alvor. Det bliver ikke let. Men det bliver ærligt, vedholdende – og til tider sikkert også lidt underholdende. Et mandat er kun begyndelsen.
