POLITIK. Mereforbruget på Fredericia Kommunes specialiserede børneområde har på blot fem måneder fordoblet sig. Fra februar til juli er udgifterne steget fra 12 til 24 millioner kroner, uden at der er grebet synligt politisk ind undervejs. For Venstres Pernelle Jensen er det et billede på et område, der i årevis har været under pres, men også på et politisk dilemma, hvor viljen til at hjælpe børn og familier vejes op mod behovet for styr på økonomien.
»Det er jo det, vi skal finde ud af. Hvad er der sket nu?« siger hun. »Det her kommer ovenpå, at budgettet i familieafdelingen er blevet skrevet op flere gange over de sidste år. Hver gang har vi givet dem det, de har sagt, at de manglede. Det har vi gjort både midt i året og ved budgetforhandlingerne. Vi har tilført 110 millioner kroner, og inden sidste budgetforhandling fik de igen det, de bad om. Samtidig bestilte vi en kuglegravning af området, fordi vi ville gå spadestikket dybere. Jeg er bare ærgerlig over, at den endnu ikke er klar, for nu går vi ind i budgetforhandlingerne uden at have den viden. Den ville have gjort det muligt at give midlerne med en bedre forståelse for, hvorfor det bliver ved med at skride.«
Ifølge Pernelle Jensen var meldingen tidligere på året, at et merforbrug på 12 millioner kunne håndteres inden for rammen ved at iværksætte bestemte tiltag. Først kort før sommerferien blev hun gjort opmærksom på, at tallet nu var dobbelt så højt. Det skaber spørgsmål om ansvarsfordelingen.
»Forvaltningen har ansvaret for den daglige drift og for at overholde det budget, de får. Udvalgsformanden for området har et politisk ansvar for at følge den daglige drift tæt og reagere, hvis noget er på vej ud af kurs. Men det er forvaltningen, der sidder helt ned i tallene« siger hun.
Pengene, der tilføres, har en pris andre steder i kommunen. »Når vi har givet 150 millioner til familieområdet over få år, så er det jo på bekostning af andre ting, vi kunne have brugt pengene på. Vi har i Venstre ambitioner for folkeskolen, for ældreområdet, for fritidslivet. 150 millioner er rigtig mange penge – det kunne blive til mange pædagoger og lærere. Og vi kunne have gjort mere i vores friskoler, hvor der også er brug for midler, eksempelvis til at skabe flere mellemformer og mindske inklusionen« siger hun.
Hun afviser, at Venstre har budgetteret urealistisk. Tværtimod peger hun på, at politikerne har givet det beløb, forvaltningen har vurderet som nødvendigt.
»Når vi har fået at vide, at der er behov for 40 millioner, så har vi givet det. Det har altid været ud fra en faglig vurdering af, hvilke sager de har, og hvilke sager de forventer. Vi har ikke på noget tidspunkt skåret det ned. Men efter at have gjort det mange gange med tocifrede millionbeløb, besluttede vi at bestille en kuglegravning for at komme dybere. Og det er ærgerligt, at vi stadig venter på den.«
Personaleforholdene i afdelingen er endnu en faktor. Pernelle Jensen fortæller, at hun først i foråret i år blev gjort bekendt med, at der i 2024 havde været en høj personaleomsætning.
»Det synes jeg ikke er i orden, når vi ved, at budgetterne skrider, og at området har politisk bevågenhed. Vi burde være blevet inddraget tidligere. Vi fandt først ud af det, da vi sad med en anden sag om familieafdelingen« siger hun.
Om der er en direkte sammenhæng mellem personaleafgang og stigende udgifter, er ifølge hende svært at sige. Men hun peger på, at hyppige skift i sagsbehandlere kan komplicere sagsforløb.
»Det er klart, at jo mere skift, der er, jo sværere bliver det at sikre kontinuitet i sagerne. Og det påvirker borgernes oplevelse. Vi ønsker jo at hjælpe børnene og familierne, og derfor har vi også tilført de penge, der er nødvendige« siger hun.
Fastholdelse og rekruttering af erfarne socialrådgivere er ifølge Pernelle Jensen først og fremmest en ledelsesopgave. »Vi skal sikre rammerne politisk gennem budget og overordnede mål. Men det er ledelsen, der står for den daglige drift. Vi blander os ikke i, hvordan de fordeler opgaverne uge for uge. Vi får status på økonomien ved hvert udvalgsmøde, fordi situationen er så særlig, men vi går ikke ned i detaljen.«
Spørgsmålet om, hvorvidt der i dag er færre ansatte, end der er behov for, svarer hun på med en forventning. »Når de kommer og beder om flere penge, som de gjorde sidste gang med 40 millioner, så har jeg en forventning om, at de ansætter det personale, der skal til for at løse opgaven« siger hun.
Hun afviser, at de økonomiske problemer skal ramme børnene direkte. »Det gør vi ved at tildele det budget, de beder om, ud fra en faglig vurdering af serviceniveau, sagstal og udvikling. Vi har ikke på noget tidspunkt givet mindre end det, de har bedt om« siger hun.
Heller ikke risikoen for, at presset på økonomien skulle føre til hurtigere eller dårligere beslutninger om anbringelser, vil hun anerkende. »Vi skal overholde de regler og den lovgivning, der gælder, og det skal vi« siger hun.
Hvordan ressourcerne fordeles mellem sagerne, ser hun som en ren faglig beslutning. »Det skal vi som politikere ikke blande os i. Når de ikke har bedt om flere midler i år, er det en faglig vurdering af, at det kan håndteres ved at flytte rundt på nogle midler. Vi har ikke fået at vide, at serviceniveauet skulle ned. Det er et merforbrug, de mener, kan håndteres« siger hun.
Fremadrettet peger hun på, at budgetforhandlingerne og den ventede kuglegravning bliver afgørende. »Den vil give os mulighed for at kigge grundigere på området, så vi ikke bare tilfører penge lidt i blinde« siger hun. Forebyggelse er allerede i gang, fortæller hun, blandt andet gennem netværksanbringelser, hvor børn placeres hos familiemedlemmer fremfor hos eksterne plejefamilier. »Det er et eksempel på, at vi prøver at finde løsninger, der både er bedre for barnet og bedre for budgettet« siger hun.
Pernelle Jensen understreger, at Fredericia ikke er alene om udfordringen. »Det her er ikke et isoleret problem. Udgifterne på det specialiserede område overskrides i mange kommuner, og derfor har KL og regeringen i deres aftale tilført midler til området. Det sker alle steder« siger hun.
Læs også
