OPINION. Grundlovens ”fædre” har været fornuftige og forudseende, hvilket vi kan være glade for og høste fordel af. Noget af det vigtigste er opdeling af magten, således at den ikke samles hos en enkelt person eller en gruppe, der tiltager sig magten over lovgivningen, retsvæsenet og den løbende udøvelse af magten. Således skal loven udarbejdes af en folkevalgt forsamling, hvorudfra den daglige ledelse og udøvelsen af magten vælges.
Ofte regner man med en fjerde magtfaktor i form af pressen, der har særlige indsigtsbeføjelser for at kunne gøre de tre andre faktorer transparente, hvorved den almene befolkning kan ”se”, hvad og hvordan de forskellige magtfaktorer lovmedholdeligt arbejder med de tildelte ansvarsområder, og dermed forstå, hvorledes det vil være fornuftigt at tildele deres stemme ved næste mulighed.
Hvis pressen optimalt skal understøtte demokratiet, så skal den være objektiv og upartisk. Derfor bevilliges pressen støtte fra fællesskabet, hvorved den økonomiske afhængighed mindskes, og kravet til objektivitet øges med bevillingen.
Der tales ofte om ytringsfrihed, hvor realiteten er, frihed til at offentliggøre tanker jævnfør Danmarks Riges Grundlov fra 5. juni 1953:
”§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Offentliggørelse af tanker er noget andet end ytringsfrihed, og den måde ytringsfrihed som regel anvendes på stemmer ikke altid overens med udtrykket i Grundlovens § 77, men over tid skelnes ikke så klart, hvilket er med til at forfladige paragraffen i Grundloven.
Hvis pressen qua dens magt forfalder til at blive styret af økonomi og politisk ståsted, så reduceres kvaliteten af demokratiet. I tiden ser vi, at pressen i USA mere og mere styres af den politiske magt, hvorved borgernes kendskab til, hvad der faktisk foregår, bliver reduceret i uhyggelig grad, og de politiske konfrontationer og konflikter øges, hvorved demokratiet forsvinder, og borgeruafhængige politiske magtfaktorer dannes, hvor retsvæsenets indflydelse reduceres og lovgivningen fjernes fra befolkningen som sådan.
Opfordringen er derfor, at vi fortsat sikrer magtens tredeling med en fjerde uafhængig magtfaktor i form af en objektiv presse.










