Transport, miljø og velfærd stod øverst på dagsordenen, da 225 borgere fyldte Brenderup Realskole til valgdebat med stegt flæsk og skarpe pointer. Lokale udfordringer blev til fælles krav om handling – og kandidaterne fik syn for sagen.

Stegt flæsk og en fuld sal satte scenen for en af valgkampens mest konkrete debatter. På Brenderup Realskole stod Middelfarts kandidater skulder ved skulder – og blev mødt af vælgere, der ville have svar på alt fra busdrift og badevand til skoleliv og sagsbehandling. Det blev en aften, hvor hverdagen trumfede politik.

»Jeg synes, der skal være plads til os alle sammen, og det er sikkert, at vi kan finde løsninger, hvis vi arbejder sammen om det,« lød det fra en af de første talere – et udsagn, der satte tonen for en aften præget af uventet høflighed, men også klare skillelinjer.

Busserne blev aftenens brændpunkt

Debatten tog for alvor fart, da en lokal førstegangsvælger rejste spørgsmålet om offentlig transport. For mange i salen var det ikke et teoretisk emne, men et dagligt irritationspunkt – og pludselig var alle kandidater på banen.

Venstres borgmesterkandidat Anders Møllegård (V) foreslog at starte i det små:
»Man kan godt prøve at lave en prøvehandling, og så se, hvis man nu sætter natbusser ind og kører nogle bestemte timer i weekenden, når børnene eller de unge gerne vil i byen. Vi skal analysere, hvad der egentlig er behov for.«

Hos Danmarksdemokraterne mente Jonas René Jensen (DD), at tiden for forsøg er forbi:
»Vi vil indsætte gratis busser i Middelfart nu. Det er ikke nok at sætte gratis busser ind alene, for der skal også nogle flere afgange til.«

Flere partier pegede på, at løsningen ikke kun handler om penge – men om planlægning og prioritering.
»Jeg vil i hvert fald ikke love gratis busser,« sagde Linda Johnsen (SF), »men jeg vil give kollektiv transport ekstra opmærksomhed og inddrage de mennesker, der skal bruge busserne, i beslutningen.«

Andreas Lausen (M) fra Moderaterne forsøgte at bygge bro mellem realisme og ambition:
»Hvis vi skal have busser, der kører i faste intervaller, bliver det dyrt. Vi burde have en app, hvor man kan bestille transport efter behov – lidt som Flextrafik.«

Her blev linjerne tydelige: hvor nogle så investering, så andre innovation. Men fælles var erkendelsen af, at mobiliteten på tværs af kommunen er en forudsætning for fællesskab.

Fra transport til tillid

Fra busruter gled debatten naturligt over i et andet spørgsmål om bevægelse – denne gang den, der mangler i byggesagsbehandlingen.
En borger rejste spørgsmålet om ligebehandling og tilladelser på havnefronten. Og hvor transportdelen havde samlet partierne, splittede dette emne dem.

»Reglerne skal være ens for alle. Vi kan ikke have et Middelfart, hvor nogen må, fordi de har penge eller forbindelser,« sagde Jonas René Jensen (DD) skarpt.

Borgmester Johannes Lundsfryd (S) svarede kontant:
»Der er ikke forskelsbehandling. Vi har dygtige folk, der selvfølgelig overholder loven. Hvis man mener andet, må man bevise det.«

Mens salen delte sig mellem klapsalver og mumlen, forsøgte Andreas Lausen (M) at finde fælles fodslag:
»Vi skal forbedre kvaliteten i byggesagsbehandlingen – ikke mistænkeliggøre medarbejderne, men skabe mere åbenhed og struktur.«

Linda Johnsen (SF) supplerede:
»Det handler om forventningsafstemning. Borgerne skal vide, hvad de kan forvente – og hvornår.«

På den måde blev byggesagerne et symbol på noget større: forholdet mellem borger og byråd – tillid og transparens.

Badevand og balance

Fra systemkritik til saltvand: næste punkt på aftenens dagsorden blev badevandskvaliteten ved Varbjerg Strand.
Her blev tonen skarpere. For mens de fleste var enige om problemet, var der delte meninger om, hvor hurtigt og hvordan der skulle handles.

»Vi skal handle hurtigere,« sagde André Charles Knudsen (Å) fra Alternativet. »Man kan lave en gyldetank, så vi samler regnvandet op og renser det, i stedet for at lade det løbe ud.«

Borgmester Johannes Lundsfryd (S) svarede pragmatisk:
»Vi har vedtaget en spildevandsplan, og vi starter næste år med de ældste kloaksystemer. Det er en dyr løsning, men den rigtige.«

Elisabeth Tejlmand (R) fra Radikale Venstre kritiserede dog tempoet:
»Vi kom med et forslag om en enkel anordning til 800 kroner, som kunne forhindre overløb – men Spildevand var ikke interesseret.«

Emnet udviklede sig hurtigt til en debat om landbrugets rolle i klimaindsatsen.
Anders Møllegård (V) forsvarede erhvervet som »en vigtig del af vores identitet«, mens SF og Socialdemokratiet fastholdt, at miljøhensyn ikke må udvandes i samarbejdets navn.

Skolen – fælles håb og fælles frustration

Efter klimaet kom børnenes hverdag. Og hvis badevand kunne samle salen, så kunne folkeskolen for alvor engagere den.

»Jeg vil have nye penge i området, flere lærere, flere pædagoger og mere tid til nærvær,« sagde Elisabeth Tejlmand (R) og fik nik fra flere rækker.

Linda Johnsen (SF) fulgte op: »Vi skal give lærerne tillid og frihed lokalt til at lave de tilbud, der passer til børnene.«

Men fra højre side lød der bekymring. Louise Mejnert Ferslev (LA) sagde:
»Vi bliver nødt til at stoppe med at trække børn ind i en almindelig skole, som ikke kan være der. Det er synd for alle.«

Borgmester Johannes Lundsfryd (S) tog mikrofonen og svarede med en pointe, der trak tråde tilbage til hele aftenens tema om forebyggelse og nærhed:
»Hvis vi hjælper Emil allerede i første klasse, undgår han at skulle i specialtilbud senere. Det handler om at investere tidligt.«

Fra flæsk til fællesskab

Da applausen ebbede ud, stod ét indtryk tilbage: Middelfart Kommune vil mere end administration – kommunen vil forandring.
Fra buslinjer og badevand til børn og byggesager blev der tegnet et billede af en by, hvor borgerne ikke bare spørger – de kræver svar.

Aftenen viste, at lokaldemokratiet lever, når det bliver konkret. Og at selv en tallerken stegt flæsk kan danne ramme om noget større: en fælles samtale om, hvad Middelfart Kommune skal være de næste fire år – og hvem der har modet til at føre det ud i livet.