Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

sydavisen.dkPolitik

Udvalgsformand forsvarer beslutning om skandaleramt lægeklinik

Udvalgsformand forsvarer beslutning om skandaleramt lægeklinik

Formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Pernelle Jensen (V), forsvarer regionens beslutning om at lade alles Lægehuse overtage driften af lægeklinikken i Ribe. Beslutningen er blevet kritiseret af enkelte, især i lyset af de negative medieomtaler, som alles Lægehuse har været genstand for, men Pernelle Jensen understreger, at regionen ikke har haft problemer med selskabet i deres eksisterende klinikker.

- Vi har i forvejen klinikker fra dem i Augustenborg, Bylderup-Bov og Tønder, og der har vi gode erfaringer med dem. De sager, der har været, har ikke været i vores område, siger Pernelle Jensen, som understreger, at de problemer, der har været, ikke vedrører Region Syddanmark.

Sundhedsmæssig nødvendighed

I sommeren 2024 var alles Lægehuse i mediernes søgelys, efter tidligere ansatte lavede skjulte optagelser, og i september 2024 blev tre af alles Lægehuses klinikker i Region Nordjylland underkastet en undersøgelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. På trods af den negative opmærksomhed forsvarer Pernelle Jensen regionens valg, da det handler om at sikre lægedækningen i Ribe og omkringliggende områder.

- Vi skal sikre lægedækningen for de her 950 patienter, og der synes jeg simpelthen, at 20 kilometer er for langt væk. Særligt når vi taler om nærhed i sundhed, forklarer hun.

Med dette valg ser Region Syddanmark privat løsningen som en nødvendighed for at opretholde tilgængeligheden af lægehjælp i området, hvilket har været en udfordring i flere landdistrikter, hvor der har været mangel på læger.

Læs også

Steffen Daugaard om budgetforhandlingerne: »Jeg forstår grundlæggende ikke, at nogen står udenfor«Konservativ idé om kommunale gratisbusser stoppet af loven – »Det må I ikke«Middelfart Kommune har brugt to et halvt år på at købe en million kvadratmeter op ved EjbyHerslev passer sig selv, elsker sin by og fik løfte om ro – nu står børnehaven igen til lukning