Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkKrimi

Udadreagerende mand med “metalrør” skabte uro – var rullet sølvpapir

Udadreagerende mand med “metalrør” skabte uro – var rullet sølvpapir

Tirsdag formiddag klokken 09.26 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse via 112 om en mand, der optrådte aggressivt i Prinsessegade i Fredericia. Anmelderen beskrev, at manden gik rundt og slog på ting med et metalrør.

- Vi får en anmeldelse om en mand, der virker udadreagerende. Han har noget, der kunne ligne et metalrør, som han går og slår på ting med, siger vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Ikke et metalrør – men sølvpapir

Kort efter ankom en patrulje til stedet og fik kontakt med manden. Det viste sig hurtigt, at det, der blev opfattet som et metalrør, blot var en rulle sølvpapir.

- Da vi kommer frem, viser det sig, at det ikke er et jernrør, men en rullet sølvpapir, som han går og slår lidt på ting med,” fortæller vicepolitikommissæren.

Politiet vurderede, at mandens adfærd var en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev derfor anholdt klokken 09.30.

Narkotika i lommerne

Ved visitationen fandt betjentene desuden en mindre mængde narkotika i mandens lommer.

- Han var i besiddelse af 9,86 gram hash og 7,68 gram skunk. Det bliver han sigtet for, udover overtrædelsen af ordensbekendtgørelsen, siger Arno Rindahl Petersen.

Manden, en 41-årig fra Stenstrup, blev anholdt på stedet og taget med på stationen. Han blev løsladt igen hen på eftermiddagen.

Læs også

Glemt sukkergryde udløste brandalarm på IBCKvinde trak kniv frem på værtshus og gav den til en mandStandset bag rattet – testede positiv for hashTyv startede minilæsser og kørte den gennem hegnet – men nåede ikke langt