Tyve stjal 25 kilo kobber fra gravsteder

KRIMI. Tyve har stjålet kobberlænker fra tre forskellige gravsteder ved Nørre Bjert Kirke ved Kolding. Tyveriet fandt sted mellem tirsdag klokken 16 og onsdag klokken 11.30.
Kobberlænkerne vejer tilsammen omkring 25 kilo. Politiet kender endnu ikke værdien, og der er ingen spor efter gerningspersonerne.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 22.10 kl. 09.00 af politikommissær Arno Rindahl Pedersen.


