Et færdselsuheld fandt sted torsdag formiddag i en rundkørsel ved Vejle Landevej og Fredericiavej nær Herslev. En lastbil ført af en 35-årig tysk mand overholdt ikke sin vigepligt og påkørte en personbil med en 76-årig mand fra Børkop bag rattet.

Uheldet skete klokken 10.29, da den tyske lastbilchauffør kørte ind i rundkørslen, men ikke var opmærksom på sin vigepligt. Det resulterede i, at han ramte personbilen, som kørte korrekt i rundkørslen.

Politikommissær Hans Hoffensetz fra Patruljecenter Syd fortæller:

– Det er en lastbil, der bliver ført af en tysk mand, 35 år. Han kommer kørende i rundkørslen, og så er han ikke opmærksom på sin vigepligt, og det ender så med, at han rammer en anden bil, en personbil, der bliver ført af en 76-årig mand. Heldigvis er der ikke nogen personskade, men der er så tale om en ubetingede vigepligt i den sag.

Uheldet er registreret som en overtrædelse af færdselsloven, men der er ikke rejst sigtelse i sagen. Ifølge politiet var der ikke behov for akut assistance, da der ikke var skader på de involverede personer.

Politikommissær Hans Hoffensetz oplyser desuden, at det seneste døgn generelt har været roligt i Fredericia. 

– Jeg kan sige, at der stort set ingenting er. Altså det er nede i småtingsafdelingen, afslutter han.

0 0 stemmer
Bedømmelse
Tilmeld
Notify of
guest
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer