Trykkeriet der blev — MV Tryk fylder 125 år

JUBILÆUM. MV. To bogstaver med en historie bag sig. De står for Middelfart Venstreblad — den lokalavis, der engang ejede trykkeriet på Værkstedsvej, og som for længst er gledet ind i historien. Trykkeriet er blevet.

Den 8. marts 2026 fyldte MV Tryk 125 år. Søndag var det, og det blev fejret internt, stille og roligt, som Ole Olsen er. »Jeg tænker, at det værste ved det er, at jeg næsten har været her en tredjedel af tiden,« siger han og griner.

Det er ikke helt forkert. Ole Olsen startede i lære på adressen i 1983, var væk en håndfuld år i 1990’erne, kom tilbage i 1997 som medejer og blev eneejer 1. januar 2003. I år fylder han 60. »Jeg har næsten haft med MV Tryk at gøre i 40 år. Det er lidt vildt.«

Et håndværk i gode hænder

Middelfart Venstreblad solgte engang trykkeriet til Fyens Stifttidende, og i 1970’erne overtog Henning Lindahl og en mand ved navn Lykkegård virksomheden. Lindahl drev det videre i mange år, og det var i hans tid, Ole Olsen første gang satte sine fødder på adressen som lærling. Da Lindahl med tiden manglede nogen at sende nøglerne videre til, vendte Ole tilbage fra Aarhus. Et generationsskifte af den slags, der kun lykkes, når der er ægte kærlighed til håndværket på begge sider.

I dag laver MV Tryk stort set alt, der kan trykkes på papir. Den danske friskolesangbog er kommet ud herfra. Valgmateriale — ikke mindst i disse uger. Skilte, bannere, bøger, hæfter og løsblade. Opgaverne er mange og forskellige, og det er med vilje. »Det er ikke kun tryk,« siger Ole Olsen. »Vi laver også mange skilte og bannere og den slags.«

Maskinparken er tilpasset tiden. De store offsetmaskiner er for længst afløst af digitale løsninger, og alt produceres inhouse med samarbejdspartnere til de store oplag. »Hovedsageligt danskproduceret, alt hvad jeg laver,« understreger Ole. I en branche, hvor konkurrenterne sidder i Polen og Tyskland, er det ikke en selvfølge.

Fra 100.000 til 500

Branchen har forandret sig voldsomt. Ole Olsen behøver ikke lede længe efter et eksempel. »Før e-boks kom, lå vi på mellem 80.000 og 100.000 tryk på hverdagen om måneden. Nu ligger jeg måske på 500.«

Én teknologisk beslutning — truffet i et ministerium, implementeret i det stille — og en hel produktkategori forsvandt. Sådan er det gået for meget af det, trykkeribranchen levede af: Girokort, fakturaer og breve. Det meste er i dag pixels på en skærm.

Det er en udvikling, der har sendt mange trykkerier ud af markedet. Branchen er skrumpet dramatisk, og i dag er der blot en håndfuld virksomheder tilbage med egentlige trykmaskiner. »Der er ikke mange tilbage. Men vi har nået et niveau i branchen, hvor jeg tror, vi kan lave noget forretning ud af det alle sammen,« siger Ole Olsen. Han er pragmatisk, ikke bitter — og det er et bevidst valg. »Det kan ikke hjælpe at sidde og blive mavesur. Sådan er udviklingen, og så må vi tilpasse os.«

Konkurrencen kommer langvejs fra. Udenlandske trykkerier byder ind på de samme opgaver som det lokale trykkeri på Værkstedsvej. Ole nævner kongebogen udgivet af Politikens Forlag som eksempel — den er trykt i Ungarn. »Det siger lidt om det hele, synes jeg.« Det siger noget om en branche, hvor prisen ofte vinder over nærheden. Men ikke altid.

Dem der handler lokalt

MV Tryk har noget, de udenlandske trykkerier ikke kan købe sig til, nemlig et navn i byen, et ansigt på virksomheden og en mand, der tager telefonen. »Vi er et meget lokalt trykkeri, og der er heldigvis nogen, der er lokalpatriotiske,« smiler Ole Olsen.

Kunderne ved, hvem de ringer til og hvem der leverer. Markedet er ikke, hvad det var, opgaverne er mindre og oplagene faldet. Men på Værkstedsvej går det godt. »Jeg elsker at gå på arbejde, og jeg elsker det, jeg laver, så jeg håber, jeg kan blive ved.«