ANALYSE. Donald Trump har ikke blot truet med at genindføre handelsbarrierer – han er allerede i gang. De nyligt implementerede toldsatser vækker alvorlig bekymring for den globale økonomi og øger frygten for en kommende recession. Historien gentager sig måske, og de dystre erfaringer fra 1930’ernes store depression tegner et skræmmende perspektiv.
Efter finanskrisen i 1929 forsøgte mange nationer at beskytte deres hjemlige økonomier ved at indføre høje toldbarrierer. Denne protektionistiske bølge fik katastrofale følger og bidrog til den markante indskrænkning af verdenshandlen fra 1929 til 1939. “Depressionen havde ødelæggende økonomiske følger for både rige og fattige lande: alle oplevede fald i personlig indkomst, priser (deflation), skatteindtægter og overskud. International handel faldt med mere end 50%, og arbejdsløsheden i nogle lande steg til hele 33%.” Dette historiske eksempel understreger de alvorlige konsekvenser, handelsbarrierer kan have for den globale økonomi.
Nu ser vi en lignende udvikling under præsident Trump. Han har annonceret og implementeret omfattende nye toldsatser over for en lang række handelspartnere, dog ikke Rusland. Disse tiltag, der beskrives som designet til at beskytte amerikansk industri, risikerer at udløse en global handelskrig med potentielt alvorlige økonomiske følger.
Økonomiske eksperter advarer om, at disse toldsatser i realiteten er en bred forbrugsskat, der vil føre til højere priser for amerikanske forbrugere. Yale Budget Lab estimerer, at Trumps nye toldsatser alene vil øge de amerikanske forbrugerpriser med 2,3% på kort sigt, hvilket svarer til et gennemsnitligt tab på 3.800 dollars om året for en amerikansk husstand. Priserne på alt fra tøj til elektronik og biler forventes at stige markant.
“Det, der kan risikere at ske ved at hæve toldsatserne, er, at vi får noget, der ligner den store depression i 1930’erne,” lyder det fra flere økonomer. “Det var ca. det samme, men i langt mindre grad, der skete i Storbritannien efter Brexit. Storbritannien har ikke en god økonomi i forhold til Europa. Det skyldes blandt andet de handelsbarrierer, der er sat op på grund af Brexit.”
Brexit trådte endeligt i kraft den 1. februar 2020 efter flere udsættelser, har tydeligt vist, hvordan handelsbarrierer kan skade en økonomi. Den efterfølgende handels- og samarbejdsaftale (TCA) mellem Storbritannien og EU har ikke forhindret en betydelig nedgang i den britiske eksport. Ifølge forskning fra Centre for Economic Performance (CEP) ved LSE reducerede TCA den samlede eksport af varer fra Storbritannien med anslået 27 milliarder pund (eller 6,4 procent) i 2022, primært på grund af et fald i eksporten til EU. Dette understreger, at selv etablerede handelsbarrierer mellem nære handelspartnere kan have mærkbare negative økonomiske konsekvenser.
Storbritanniens økonomiske situation har generelt været svagere end i mange andre europæiske lande efter Brexit, og de nye handelsbarrierer menes at være en væsentlig årsag hertil. Frygten er nu, at Trumps langt mere omfattende toldsatser kan have en endnu mere drastisk effekt på den globale økonomi.
De nye amerikanske toldsatser kommer på et tidspunkt, hvor den globale økonomi allerede står over for flere udfordringer. En eskalering af handelsspændinger kan forværre situationen betydeligt, føre til lavere økonomisk vækst, øget inflation og i værste fald udløse en recession.
Mange økonomer er enige om, at frihandel generelt er til gavn for alle involverede parter, da det fører til øget konkurrence, lavere priser og større effektivitet. Ved at indføre handelsbarrierer bevæger Trump USA og potentielt resten af verden i den modsatte retning med en betydelig risiko for at gentage fortidens kostbare fejltrin. Verden holder nu vejret og håber, at de nye toldsatser ikke bliver startskuddet til en ny æra med global økonomisk nedtur.
Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com
