Der var noget befriende ærligt over nytårskoncerten i Trinitatis Kirke: ingen effekter, ingen smart iscenesættelse – bare to musikere, der vidste præcis, hvad de ville med deres instrumenter og med hinanden. Det er i sig selv blevet en sjælden disciplin.
Den britiske trompetist Sarah Owens, i dag bosat i Danmark, har på kort tid markeret sig som en af de mest interessante blæsere i det danske klassiske musikliv. Hun debuterede i 2023 fra Det Jyske Musikkonservatorium og arbejder allerede fast med både Aarhus- og Aalborg Symfoniorkestre samt Forsvarets Musikkorps. Det kunne høres – ikke som virtuos pral, men som ro, præcision og en sjældent velafbalanceret klang.
Owens’ trompet har en næsten vokal kvalitet: klar, fokuseret og uden den skarpe kant, der kan gøre trompet i kirkerum for dominerende. Her blev instrumentet i stedet en naturlig forlængelse af rummet. Særligt i barokmusikken – hos Georg Friedrich Händel og Jean-Joseph Mouret – viste hun et sikkert greb om stilens balance mellem disciplin og bevægelse, autoritet og lethed.
Ved orglet sad Trinitatis Kirkes organist Tobias Dahl Osenbrüg, der debuterede fra solistlinjen på Syddansk Musikkonservatorium i 2024. Osenbrüg er en organist af den nyere skole: teknisk solid, men først og fremmest lyttende. Han spiller ikke for at fylde rummet, men for at forme det – med tydelig sans for proportioner og samspil.
Det var tydeligt, at de to ikke mødtes for første gang ved prøven. Samarbejdet går tilbage til deres studietid på Det Jyske Musikkonservatorium, og det kunne mærkes. Her var ingen kamp om pladsen; orgel og trompet flettede sig ind i hinanden med naturlig autoritet – som to samtalepartnere, der kender hinandens pauser lige så godt som hinandens replikker.
Programmet var velkomponeret og bevægede sig elegant fra barokkens klare linjer til et mere farvemættet udtryk hos Henri Tomasi, suppleret af musik af den danske komponist Christian Præstholm. I Præstholms Sonatine for trompet og orgel – med satserne Intrada, Sarabande, Scherzo og Finale – viste duoen et fint greb om nutidig musik uden behov for lange forklaringer. Musikken fik lov at tale for sig selv, hvilket klædte både værk og koncert.
Koncertens mest personlige aftryk kom med Osenbrügs egen Fanfare over “Vær velkommen, Herrens år”, som elegant bandt nytårstemaet sammen med kirkerummet og fællessalmen af N.F.S. Grundtvig. Det gav koncerten en indre logik og en helhed, man ikke altid møder i nytårsprogrammer, der ellers let kan ende som musikalsk konfekt. Her fik man også indtryk af hvad det nyrenoverede orgel kan.
Sarah Owens’ internationale baggrund – fra studier i London til et nu solidt forankret virke i Danmark – fornægter sig ikke. Hun spiller med en tydelig kunstnerisk vilje: Hun ved, hvordan hun vil lyde, og hun tager ansvar for hver tone. Det er professionelt, men aldrig distanceret. Man føler sig inviteret ind, ikke belært.
Dette var en koncert, der beviste, at trompet i kirken ikke behøver at være højtidelig fanfare eller julekort-nostalgi. I de rigtige hænder – med den rigtige organist – kan den være intim, nuanceret og direkte rørende. Det så enkelt ud på plakaten. Det lød alt andet end enkelt, da musikken først fik lov at fylde rummet.
Program
Henri Tomasi (1901–1971)
Variations grégoriennes – Sur un Salve Regina
Tobias Dahl Osenbrüg (1993–)
Fanfare over “Vær velkommen, Herrens år”
Fællessalme
Vær velkommen, Herrens år
Tekst: N.F.S. Grundtvig (1849)
Melodi: A.P. Berggreen (1852)
Tomaso Albinoni (1671–1750)
Obokoncert i d-mol
I. Allegro e non presto
II. Adagio
III. Allegro
Tobias Dahl Osenbrüg
Orgelsymfoni, V Finale
Jean-Joseph Mouret (1682–1738)
Rondeau
Georg Friedrich Händel (1685–1759)
Suite i D-dur HWV 341
I. Overture
II. Allegro
III. Air (Tempo di Menuetto)
IV. Bourrée
V. March
Christian Præstholm (1972–)
Sonatine for trompet og orgel (op. 37)
- Intrada
- Sarabande
- Scherzo
- Finale
