KRIMI. Sydøstjyllands Politi fremstiller søndag klokken 17 to personer i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, mens en tredje er sigtet in absentia. De tre er alle sigtet for salg af narkotika og er mænd på henholdsvis 19, 22 og 31 år.

Politiet forventer, at retsmødet bliver afviklet for lukkede døre, og der kan derfor ikke gives yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt. »Der forventes dørlukning, så jeg kan på nuværende tidspunkt ikke dele yderligere med pressen,« oplyser Sydøstjyllands Politi.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 11.1 af vagtchef Torben Møller.