POLITIK. Det Konservative Folkepartis byrådsmedlem Tommy Rachlitz Nielsen lægger ikke skjul på, at beslutningen om at finansiere en omfattende udbygning af Monjasa Park først og fremmest var båret af ren nødvendighed.
»Den afgørende faktor var, at vi ikke havde noget valg. Hvis vi skal spille Superligaen, så skulle stadion opgraderes. Kort og godt. Og det er jo en nødvendighed. FC har slidt og knoklet så mange år for at komme i Superligaen, så kan vi jo ikke vende os og sige, at nå, det er sgu ærgerligt, I må blive nede i første division, for vi gider ikke opgradere stadion. Så det var en bunden opgave,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Den konservative politiker understreger samtidig, hvor vigtigt det er, at kommunen bakker op om FC Fredericia efter klubbens historiske oprykning.
»Det er jo vigtigt, fordi det er branding af Fredericia at spille i Superligaen. Vi har alle sammen set, hvor meget det har givet, at vi konstant ligger i toppen af håndboldligaen. Det brander os helt vildt meget. Det gør os utroligt synlige udadtil, og vi får en masse positiv omtale. Så det forventer jeg også kommer til at ske, når vi skal i Superligaen. Jeg synes allerede, at vi har kunnet se det på de sidste to-tre dage. Hold nu op, hvor har vi fået meget positiv omtale. Og det der med, at Fredericia bliver en døgnflue, det har faktisk ikke rigtig været på tale. Tværtimod har jeg set mange kommentatorer, der taler imod det, og som taler for, at vi har en god chance for at blive oppe i Superligaen,« siger han.
Vigtigt med opbakning fra erhvervslivet
En del af stadionudvidelsen finansieres af det lokale erhvervsliv, hvilket Tommy Rachlitz Nielsen ser som både nødvendigt og opløftende.
»Jeg synes, det er en væsentlig del, at erhvervslivet bakker op. Dels fordi kommunen simpelthen ikke kan bære byrderne alene. Det er vores økonomi for lille til. Vi har kæmpe behov for at investere massivt i andre områder også, som skoler og ældre. Men mange af dem gør det også, fordi for dem er Fredericia og FC hjerteblod,« forklarer han.
Også den massive positive opmærksomhed, klubben og byen allerede har fået, vækker stor begejstring hos Tommy Rachlitz Nielsen.
»Vi har jo allerede set den omtale, der har været. Melvin Kakooza blev interviewet, og det har ramt 250.000 mennesker på to dage. Det er jo ret vildt nationalt. Det får enorm betydning. Branding og image har vi jo talt om, men det betyder også rigtig meget for vores selvforståelse. Vi så alle sammen, hvordan vi skød brystet frem og voksede lidt, da vi fik bronzemedaljer i håndbold. Vi så, hvordan Fredericia strålede under besøget af hendes majestæt Dronningen. Der sker bare noget med vores selvforståelse, når vi får den slags positive opmærksomhed. Så det betyder alt for os udadtil, men det betyder også alverden for os indadtil,« siger han.
Fyrtårnene skaber fremtidens Fredericia
På længere sigt mener Tommy Rachlitz Nielsen, at byen skal holde fast i de kulturelle og sportslige fyrtårne – FC Fredericia, FHK og Fredericia Musicalteater – der sammen giver byen stor værdi.
»Jeg håber da, at vi kan blive ved med at have den slags fyrtårne. De er utrolig vigtige for os. Det synes jeg er sagt med al tydelighed. De betyder alverden for os. Jeg håber også, at de bliver så bæredygtige, at de kan bære sig selv. Selvfølgelig vil kommunen gerne være sponsor, men vi har også mange andre opgaver. Så håbet er selvfølgelig, at vores fyrtårne, som vi hjælper med at bygge op, kan blive så store og stærke, at de også kan stå selv på sigt uden ret meget kommunal støtte. Det er håbet for fremtiden, men vi skal gøre alt for at bevare de fyrtårne, vi har, og vi skal også gerne bygge flere på,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Åbent og ærligt samarbejde i forligskredsen
Han fortæller også om samarbejdet i forligskredsen, hvor de politiske partier står sammen om beslutningen om stadionopgraderingen:
»Jeg synes egentlig, at vi har et godt samarbejde. Sammenhold ved jeg ikke, om vi har. Men vi har et godt samarbejde. Der er ting, vi er uenige om, som det også skal være, eftersom vi sidder og repræsenterer forskellige partier. Det vigtigste er, at vi åbent og ærligt kan tale os til rette om tingene. At vi kan blive enige om, hvordan vi løser de uenigheder, der er. Uenigheder bliver kun løst ordentligt, hvis man italesætter dem, og det synes jeg, vi er gode til. Så det samarbejde går egentlig fint.«
Tommy Rachlitz Nielsen erkender samtidig, at den offentlige debat om kommunens støtte til sportslige projekter ikke altid er let.
»Helt ærligt, så kan jeg godt se, hvad folk mener. Jeg har det også selv sådan, at det er sgu svært at træffe beslutninger om at bruge mange millioner kroner på et stadion, som jeg egentlig troede var færdigudbygget under coronaen for coronamillionerne. Jeg er rigtig ærgerlig over, at vi står og skal bruge penge på det. Men jeg er endnu mere ærgerlig over, at vi står med den opgave med så kort varsel, som vi kom til at stå med, når man nu har kendt reglerne siden 2018.«
Han understreger dog samtidig nødvendigheden af beslutningen:
»Når det så er sagt, så står jeg stadigvæk i en situation, hvor jeg siger, vi er rykket op i Superligaen, så skal vi også have et Superliga-stadion. Jeg går jo ikke ud og siger, at vi skal tvangsnedrykkes, fordi vi ikke vil bygge stadion til. Så det har været en bunden opgave.«
»Øjeblikket var uvirkeligt«
Til sidst beskriver Tommy Rachlitz Nielsen det uforglemmelige øjeblik, da FC Fredericia sikrede sig oprykningen til Superligaen:
»Jeg er for så vidt med på, hvornår vi sikrede os. Det gjorde vi selvfølgelig, da der blev udlignet i Horsens. Men jeg havde jo en følelse af, at da vi først kom på 3-1, der begyndte jeg for alvor at tro på, hold nu kæft, den er i hus. Selvom der ikke var udlignet i Horsens endnu, så havde vi jo en 20-måls-føring eller sådan noget. Jeg tænkte, den var rimelig meget i kassen. Men da slutfløjtet lød, synes jeg, det var sgu lidt uvirkeligt. Man har snakket så meget om det, at når det endelig sker, bliver det sådan en smule uvirkeligt. Det var fantastisk. Det var en eksplosion af glæde, både hos os og hos alle andre. Det fællesskab, den ånd der var på stadion, den tro på FC, det er lidt ubeskriveligt.«
