sydavisen.dk
  • Forsiden
  • Business
  • Krimi
  • Opinion
  • Politik
  • Sport
No Result
View All Result
  • Forsiden
  • Business
  • Krimi
  • Opinion
  • Politik
  • Sport
No Result
View All Result
sydavisen.dk
No Result
View All Result
Home Politik

Tommy Rachlitz Nielsen: »Fredericia skal have en borgmester med massiv ledelseserfaring«

Erik Schwensen by Erik Schwensen
20:00 - 10. november
in Politik
0 0
0
0
SHARES
0
VIEWS
Share on FacebookShare on Twitter

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 05. november 2025 besøg af Det Konservative Folkepartis Borgmesterkandidat i Fredericia, Tommy Rachlitz Nielsen. Det blev til en længere samtale om personen bag politikeren, den politiske status for ham og Det Konservative Folkeparti netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtigste temaer fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Det er en travl tid for Det Konservative Folkeparti i Fredericia. Valgkampen er i fuld gang, og borgmesterkandidat Tommy Rachlitz Nielsen lægger ikke skjul på, at han har store ambitioner for byen.

»Jeg synes, Fredericia mangler og trænger til en borgmester med massiv ledelseserfaring,« siger Tommy Rachlitz Nielsen. »Jeg kommer med mange års ledererfaring fra erhvervslivet, og jeg tror på, at den erfaring kan bruges til at skabe retning og resultater for kommunen.«

Et menneske med erfaring og rødder i erhvervslivet
Tommy Rachlitz Nielsen beskriver sig selv som en mand rundet af både erhvervsliv og politik – og et almindeligt liv med familie, børn, ægteskab og skilsmisse.

»Jeg er, ligesom alle andre mennesker, en kompleks blanding af mange ting,« siger han med et smil. »Jeg startede i politik i 1987 under Poul Schlüter-tiden som KU’er, samme år som Søren Pape Poulsen stiftede KU i Bjerringbro, har siden haft både nationale og internationale lederstillinger. I dag arbejder jeg for et svensk firma, der ligger lige syd for Stokholm med fabrik i Polen og marked i Tyskland, Østrig og Schweiz – og det kombinerer jeg med mit politiske arbejde.«

Han understreger, at erfaringerne fra erhvervslivet har givet ham et stærkt blik for effektivitet og tillid.

»I det private erhvervsliv har vi altid lyst til at give medarbejderne ansvar. Og det gør jo, at når de påtager sig et ansvar, så vokser de også med deres opgaver. Der synes jeg, at det offentlige er alt for slemme til at tage ansvaret fra vores medarbejdere, lave regler og retningslinjer for, hvordan de skal lave deres arbejde. Vi skal have tillid til, at medarbejderne kan udføre deres opgaver,« siger han.

Ordentlighed som grundværdi
Hvis der er ét ord, der går igen gennem interviewet, er det ordentlighed.

»Der er en helt grundlæggende værdi, som er en del af det at være konservativ, og det er ordentlighed,« fastslår Rachlitz Nielsen. »Vi skal kunne se os selv i spejlet. Når vi træffer beslutninger, skal det ikke være for min eller en kandidats skyld – men for Fredericias skyld.«

Han peger på, at den tilgang også har præget partiets arbejde i byrådet.

»Jeg er stolt af, at vi holdt vores aftaler – også da det var svært. Da der var flertal for at bryde konstitueringsaftalen og tage en formandspost fra Socialdemokratiet, sagde vi nej. Vi holder vores aftaler. Det er ordentlighed i praksis.«

Stærkt kandidathold og stigende opbakning
De konservative går til valg med, som han kalder det, »et herrestærkt hold«.

»Vi har 14 kandidater – fra 18-årige unge til erfarne kræfter på over 80 år. Vi har folk fra erhvervsliv, bank, skole, retshjælp og selvstændige. Vi dækker hele kommunen geografisk. Hvis man taler om diversitet, så skal man kigge på os,« siger han.

Han glæder sig også over fremgang i målingerne og en solid position lokalt.

»Vi har arbejdet os ind i byrådet gennem ordentligt politisk arbejde, og jeg synes, vi står stærkere end nogensinde.«

Kernevelfærd før prestigeprojekter
Når snakken falder på valgprogrammet, er Rachlitz Nielsen klar i mælet: kernevelfærden skal først.

»Jeg er bekymret for Fredericia Kommunes økonomi. Vi skal sætte tæring efter næring. Vi har brug for stærke skoler, god ældrepleje og rent vand i hanerne. Det er vores fundament. Prestigeprojekterne må vente.«

Han peger på, at kommunen i dag er for dårlig til at vedligeholde bygninger, veje og anlæg.

»Ellers ender vi med at betale regningen mange gange større senere. Vi skal passe på vores værdier – både økonomisk og fysisk.«

Lyt til borgerne – og især de unge
Borgerinddragelse og unges stemmer fylder også i Rachlitz Nielsens tanker.

»Vi skal blive bedre til at lytte – og til rent faktisk at bruge det, vi hører,« siger han og kritiserer, at borgerinddragelse nogle gange blot ender i rapporter og skuffer.

Han nævner ADP’s havneudvidelse som et forbillede, hvor man tidligt inddrog borgere og organisationer. Til gengæld kalder han arbejdet med midtbystrategien et »skræmmeeksempel« på det modsatte.

»Der sad en masse borgere, der troede, de blev hørt – men vi ved stadig ikke, hvad der blev sagt. Det er en misforstået borgerinddragelse.«

Han slår også et slag for at lytte mere til de unge:

»De unge fortalte os ligeud, hvad de ønskede – flere caféer, butikker og liv i byen. Men vi politikere begyndte at snakke om ungdomshuse og kultur. Vi lyttede ikke. Vi skal huske, vi har to ører og én mund, og det er der en grund til.«

»Fredericia har et kæmpe potentiale«
Som borgmester vil Tommy Rachlitz Nielsen arbejde for en kultur, hvor både medarbejdere og borgere bliver behandlet ordentligt.

»Det skal være sjovt at være borger i Fredericia, men også sjovt at gå på arbejde i kommunen. Vi skal skabe en kultur med respekt, service og arbejdsglæde,« siger han.

Han runder interviewet af med en klar opfordring:

»hvis I vil have noget nyt i Fredericia, hvis I skal have et nyt pust i Fredericia, så skal man også nogle gange stemme på noget nyt. Og det tror jeg faktisk er vigtigt at minde borgerne i Fredericia om, at hvis I stemmer som I plejer, så får I det, I plejer. Hvis I gerne vil have løftet Fredericia, så tror jeg af hele hjertet på, at I skal stemme konservativt, og vi har også en kandidat, der passer til dig.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Tommy Rachlitz Nielsen d. 05. november 2025 om sig selv og KV25
Tags: BorgerinddragelseBorgmesterkandidatBorgmesterkandidat for Det Konservative Folkepartide ungeDet Konservative FolkepartieffektivitetErhvervslivetErik SchwensenFredericia har et kæmpe potentialefredericiaavisen.dkgrundværdikandidatholdkommunalvalget 2025KUledelseserfaringlyt til borgerneOpbakningordentlighedPoul SchlüterSøren Papa Poulsensydavisen.dktillidTommy Rachlitz NielsenValgkampenvalgprogrammet
DANSKE DIGITALE MEDIER A/S
Norgesgade 48
7000 Fredericia
CVR nr. 40954481
DUNS nr. 306166788

Partnere
Vi øger din synlighed og værdiforøgelse af brand, produkter og service. Bliv partner og nå ud til alle vores aviser i Syddanmark. Støt den frie formidling. Vi har friheden til at blive klogere. Se mere på dkq.dk.

Vilkår
Alle vores nyhedstjenester er uden betalingsmur. Fordi vi ikke tror på et a og et b hold. Vi har vores fundament i den kildekritiske tradition, udviklet af danske historikere gennem tiden. Fejl kan og vil ske. Dem vil vi erkende. Vi skaber ikke nyhederne. Vi bringer dem.

Se gennemsigtighedserklæring om politisk annoncering.

Læserbreve
Vi modtager og bringer gerne læserbreve. Vi gør dog opmærksom på, at læserbrevet skal være unikt og udelukkende indsendt til os.

Debat
Vi er glade for alle kommentarer på vores artikler. Dog modererer vi kommentarer for personangreb, racisme, had og angreb på privatlivet.

Du kan skrive til os på
redaktion@sydavisen.dk

Klager
Vi er tilmeldt pressenævnet og tager ansvar for indholdet. Hvis du er utilfreds med noget, vi har udgivet, er du velkommen til at kontakte os. Vi trækker ikke artikler tilbage, men retter faktuelle fejl, hvis de uheldigvis er opstået.

DANMARK: danmarkavisen.dk
JYLLAND: jyllandsavisen.dk
REGIONEN: regionsavisen.dk
SYDDANMARK: sydavisen.dk
TREKANTEN: 3avisen.dk
ESBJERG: esbjergavisen.com
BILLUND: billundavisen.dk
SØNDERBORG: sønderborgavisen.dk
TØNDER: tønderavisen.dk
HADERSLEV: haderslevavisen.dk
VEJEN: vejenavisen.dk
AABENRAA: aabenraaavisen.dk
FREDERICIA: fredericiaavisen.dk
KOLDING: koldingavisen.dk
VEJLE: vejleavisen.dk
MIDDELFART: middelfartavisen.dk
ODENSE: odenseavisen.dk
NYBORG: nyborgavisen.dk
SVENDBORG: svendborgavisen.dk
LANGELAND: langelandavisen.dk
KERTEMINDE: kertemindeavisen.dk
NORDFYN: nordfynsavisen.dk
Privatlivspolitik og Cookies: Denne side anvender Cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores privatlivspolitik. Cookie Politik

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.

Welcome Back!

Login to your account below

Forgotten Password?

Retrieve your password

Please enter your username or email address to reset your password.

Log In

Add New Playlist

No Result
View All Result
  • AVISEN Partners
  • Cookiepolitik (EU)
  • Datapolitik
  • Forsiden
  • Indlæg
  • Kasse
  • Kurv
  • Min Konto
  • Newsletter
  • Politisk annoncering hos Danske Digitale Medier
  • Salgsbetingelser
  • Shop
  • Stream

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.

Are you sure want to unlock this post?
Unlock left : 0
Are you sure want to cancel subscription?