Syd Avisen

sydavisen.dk › Politik

To fra Fredericia blandt Liberal Alliances folketingskandidater

To fra Fredericia blandt Liberal Alliances folketingskandidater

Liberal Alliance i Fredericia vil styrke sin tilstedeværelse i landsdækkende politik med hele to lokale folketingskandidater i Storkreds Syd. Christian Jørgensen og Helene Lykke er blandt partiets ti kandidater i kredsen og går til valg med et fokus på frihed, ansvar og økonomisk vækst.

Hvorfor hele to kandidater fra Fredericia. Det spørgsmål melder sig nu, hvor Liberal Alliance har præsenteret 10 kandidater i Syddanmark.

- Det er positivt, at vi nu har to kandidater fra Fredericia, der kan repræsentere både byen og de liberale værdier på Christiansborg. Både Christian og Helene er stærke profiler, der står for en klar linje, siger Poul Rand, lokalformand og byrådskandidat for Liberal Alliance i Fredericia.

Christian Jørgensen har en baggrund i bankverdenen og politik og vil arbejde for lavere skat, færre reguleringer og bedre rammevilkår for erhvervslivet. Helene Lykke har fokus på personlig frihed, effektivisering af den offentlige sektor og større valgfrihed for borgerne.

Helene Lykke og Poul Rand. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen

Begge kandidater lægger vægt på økonomisk ansvarlighed og mindre bureaukrati som centrale temaer i deres valgkamp.

- Vi mener, at Danmark har brug for en konsekvent liberal stemme i Folketinget, der sikrer bedre vilkår for både borgere og virksomheder, lyder det fra de to kandidater i pressemeddelelsen onsdag eftermiddag.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på sydavisen.dk →

Læs også

Hun forlod rådhuset i maj. Alligevel er hun kommunens bedst betalte i årBorgere i byrådet bad om svar på kyllingefarm ved BrenderupSkoleudvalgets formand vil vente på rapport, før der sker noget i Østre Skoles heldagsafdelingKommunen skal betale to direktører på samme tid, når ny direktør starter