Fra og med den 1. april vil den nordvestlige tilkørselsrampe i retning mod Kolding ved TSA 61 ved Taulov blive lukket for trafik. Spærringen er en del af ombygningen af tilslutningsanlægget og forventes at vare indtil august 2025.

Trafikanter, der skal videre mod Kolding, henvises til at benytte TSA 59/Afkørsel 59 Fredericia S. Der vil være en omkørsel via Adelvej, Skærbækvej, Kolding Landevej, Vejle Landevej og motorvejen til TSA 59/Afkørsel 59, hvor der er vendemulighed og mulighed for at vende retur via motorvejen.

Ændringer i trafikken

Torsdag den 27. marts åbner den nordøstlige frakørselsrampe, som gør det muligt at køre af ved Taulov, når man kommer fra Fyn mod Kolding. Her vil der blive opsat et midlertidigt signalanlæg ved Skærbækvej for at sikre en ordentlig trafikafvikling.

Ombygningen af tilslutningsanlægget har medført flere spærringer og ændringer for trafikken siden januar 2025. Ændringerne vil fortsat være gældende, og trafikanterne bør være opmærksomme på følgende:

• Skærbækvej mellem motorvejen og Dronningens Kvarter vil være spærret frem til maj 2025. Trafikken ledes via den nye Adelvej og den midlertidige tilslutning til rundkørslen.

• Skærbækvej vil også være spærret for gennemkørsel mellem Europavej og rundkørslen ved Nordensvej frem til juni 2025, med omkørsel via Nordensvej.

• Trafik på Skærbækvejs vestlige side mellem Europavej og TSA 60 afvikles ved skiftende sideforlægninger frem til april 2025.

• Ensretning af Dronningens Kvarter vil opretholdes til maj 2025. Udkørsel skal i stedet ske til Kolding Landevej.

Omkørsler og cykelforhold

For cyklister vil der være ændringer i ruten i perioden. Cykler vil blive ledt via Europavej, Børupvej, Stakkesvang og Adelvej. Der vil i en periode være skiftende sideforlægninger på Skærbækvejs vestlige side, og cyklister vil blive ledt over på den vestlige side til en dobbeltrettet cykelsti fra Amerikavej.

Alle omkørsler vil være tydeligt skiltet, og det opfordres til, at trafikanterne følger de anviste ruter af hensyn til trafiksikkerheden og arbejdsmiljøet for de involverede entreprenører i området.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her