
SUNDHED. Når børnene forlader folkeskolen og begynder på gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser, bliver fester og alkohol ofte en stadig større del af deres hverdag. En ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at det især gælder i Region Syddanmark, hvor unge hører til blandt dem, der oftest debuterer med alkohol i en tidlig alder.
Undersøgelsen, der bygger på svar fra mere end 1.500 forældre med teenagebørn landet over, viser en tydelig tendens i Syddanmark. Her fortæller hele 35 procent af forældrene, at deres børn i alderen 13-17 år allerede har prøvet at være fulde. Det placerer Region Syddanmark sammen med Region Nordjylland i toppen på landsplan, hvor gennemsnittet ellers ligger på 32 procent. Region Sjælland ligger i den anden ende med kun 28 procent.
Projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, Peter Dalum, understreger vigtigheden af, at forældre tager aktivt del i at begrænse deres børns alkoholforbrug.
»Vi ved, at unge, der har aftaler med deres forældre om alkohol, drikker mindre end unge, som ikke har aftaler. Forældrene har altså meget at vinde ved at holde fast i den lidt svære snak,« siger han.
Men netop denne samtale opleves som svær for mange forældre, især når teenagerne begynder på en ungdomsuddannelse. 39 procent af forældrene i undersøgelsen synes, at det er vanskeligt at blande sig i deres teenagers alkoholvaner, når børnene begynder på eksempelvis gymnasiet. Her handler det ofte om, at forældrene føler, at de mister følingen med deres barns sociale liv, og dermed mister de også indflydelsen på deres alkoholvaner.
Syddanske forældre introducerer ofte alkohol tidligt
Et andet centralt resultat fra undersøgelsen handler om forældrenes egen rolle i forhold til introduktion af alkohol i hjemmet. Her viser undersøgelsen, at godt halvdelen af danske forældre – 57 procent – har valgt at introducere deres børn til alkohol hjemme. I Region Syddanmark matcher dette landsgennemsnittet præcist med samme 57 procent. Det er lidt højere end i Region Hovedstaden, hvor tallet ligger på 50 procent, men betydeligt under Region Sjælland, der topper med hele 64 procent.

Når forældre vælger at lade deres børn smage alkohol, sker det ofte med de bedste hensigter. Ifølge undersøgelsen er den mest udbredte forklaring, at forældrene gerne vil lære deres børn at omgås alkohol ansvarligt og fornuftigt i trygge rammer.
Men eksperterne advarer mod, at denne strategi ofte virker modsat hensigten. Peter Dalum understreger, at netop denne tilgang kan få unge til at drikke mere, end de ellers ville.
»Forskningen viser, at børnene drikker mere, end de ellers ville have gjort, hvis forældrene introducerer alkohol derhjemme. Det har altså ofte den modsatte effekt,« siger han.
I stedet for en tidlig introduktion opfordrer Peter Dalum og Kræftens Bekæmpelse derfor forældre til at lave klare aftaler med deres børn omkring alkoholforbrug, især når børnene starter på en ungdomsuddannelse. Netop aftaler har en dokumenteret effekt og kan hjælpe med at forebygge alkoholrelaterede problemer senere i livet.
Unges alkoholforbrug bekymrer forældre
Undersøgelsen viser samtidig, at mange forældre nærer stor bekymring for deres børns alkoholvaner. Hele 45 procent af forældrene, hvis børn har prøvet at drikke alkohol, frygter især risikoen for ulykker, voldelige konflikter, røveri og seksuelle overgreb. Denne bekymring deler forældrene i Region Syddanmark med forældre fra resten af landet.
For mange forældre kan det være en udfordring at finde balancen mellem at vise tillid og samtidig sætte klare grænser – især når alkoholkulturen fylder meget på ungdomsuddannelserne. Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden, fremhæver, at det netop i denne fase af de unges liv er helt afgørende, at forældrene fastholder en løbende dialog med deres børn.
»Danmark er stadig det land i Europa, hvor flest 15-16-årige drikker sig fulde, og her kan forældreaftalerne være med til at påvirke unges alkoholvaner i en sundere retning,« siger han.
Han tilføjer, at selvom samtalerne om alkohol kan føles besværlige og konfliktfyldte, så viser undersøgelser, at unge ofte er mere positive over for klare regler og forældreinddragelse, end mange forældre tror.
»Det er fortsat vigtigt, at forældre tager snakken og laver klare aftaler – også når deres børn er begyndt på en ungdomsuddannelse,« understreger Søren Stokholm Thomsen. Han fremhæver samtidig, at en åben dialog kan mindske bekymringerne og skabe en sundere alkoholkultur blandt de unge.
Flere syddanske unge drikker regelmæssigt
En af undersøgelsens klare konklusioner er, at Region Syddanmark ligger højst blandt regionerne, når det handler om regelmæssigt alkoholforbrug blandt unge. Her svarer hele 29 procent af forældrene, at deres børn drikker alkohol cirka en gang om måneden eller oftere. Dette tal er det højeste i landet, mens Region Midtjylland ligger lavest med 24 procent.
Eksperterne peger på, at et hyppigt alkoholforbrug i en tidlig alder øger risikoen for både akutte problemer som ulykker og overgreb, men også for langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser, herunder alkoholafhængighed og kroniske sygdomme.
Selvom mange forældre oplever, at det er svært at tage samtalen om alkohol med deres børn, viser undersøgelsen samtidig, at de faktisk har større indflydelse, end de måske selv tror. Hele 84 procent af forældrene tror på effekten af klare aftaler, men i praksis er det kun 41 procent, der aktivt laver sådanne aftaler.
Afslutningsvis understreger Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse vigtigheden af, at flere forældre handler aktivt.
»Der er meget at vinde ved at tage den svære snak og sætte tydelige grænser, for vi ved, at aftaler har en klar effekt på unges alkoholvaner,« siger han.
