Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkOpinion

Svømmecenter Nr. Aaby

Svømmecenter Nr. Aaby

Den har været undervejs længe. Planer er lagt. Møder er holdt. Hele forberedelsen er kommet langt. Jeg taler selvfølgelig om et nyt svømmecenter i kommunen. Et svømmecenter, som geografisk set kunne være ekstremt smart at placere i Nr. Aaby.

Men hvad er det et svømmecenter kan?

Jo, som Alex Gren fra Socialdemokratiet skrev i starten af september, kan det være til gavn for unge som gamle. Pensionister kan have deres daglige gang i sådan et center. Unge kunne have svømmelektioner. Og skolerne tættere på ville kunne have deres svømmetimer her, og få mere tid i vandet frem for i bussen. Et svømmecenter vil gavne sundhed og samvær i den østlige del af vores fysisk store kommune, samt sikre flere har mulighed for, at svømme indenfor kommunens grænser.

Det kan godt være, vi befinder os i et valgår, og der derfor godt kan være nogle nuværendelokalpolitikere og -kandidater, som har det svært med valgløfter. Men jeg synes, vi skylder de frivillige, som har kæmpet for det her projekt i efterhånden mange år, et klart svar. Hvor vil I hen og hvad mener I kære kommunalpolitikere.

Jeg ved godt, hvad jeg vil: Jeg vil sætte et svømmecenter på dagsordenen i valgkampen. Det er en god sag, fordi den kan rykke nogle gode oplevelser og aktiviteter i østlig retning, så ikke alt centraliseres i Middelfart. Derudover kan den gavne samvær, forebyggelse og sundhed for langt flere.

Mvh

Paw Nielsen

Formand for Nørre Aaby Lokaludvalg

Læs også

Middelfart Sparekasse bakker op om nyt historisk fyrtårn: Støtter udstillingen KongesporLEDER: Kultur er det kære navn for altLEDER. Ulven kommer, ulven kommerNi år med AVISEN