POLITIK. Hver sjette elev i Fredericia består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Dansk Folkepartis Susanne Eilersen mener, at tiden er inde til handling – og at det nuværende skoleforlig bør bruges til at ændre den skolestruktur, som hun selv har været med til at indføre.
De nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 17 procent af eleverne i Fredericia ikke består afgangsprøverne i dansk og matematik – et stykke over landsgennemsnittet på 11,8 procent. For Susanne Eilersen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, er konklusionen klar:
»Vi bliver simpelthen nødt til at træde i karakter. Vi kan jo ikke blive ved med at lave analyser og sidde og tale om det. Og jeg ved godt, at vi socioøkonomisk ligger i den tunge ende, men det er også den, vi giver skyld for rigtig meget, og det skal vi nok til at begynde at lade være med,« siger hun.
Klar til at skrotte skolestrukturen
Ifølge Susanne Eilersen har Dansk Folkeparti i flere år forsøgt at få ændret skolestrukturen i Fredericia – uden at finde politisk lydhørhed hos flertallet i byrådet. Allerede for seks-syv år siden så partiet de første tegn på, at strukturen med skoleskift mellem 6. og 7. klasse ikke fungerede i praksis – hverken for eleverne, deres familier eller skolens personale.
»Dansk Folkeparti foreslog helt tilbage i 2017 eller 2019, at vi skulle ændre vores skolestruktur igen. Jeg har selv været med til at ændre den, men vi er blevet klogere og kan se, at den virker ikke for børn og unge, den skolestruktur, vi har. Jeg tror måske heller ikke, den virker for lærerne – og så er det bare med at komme i gang og få den ændret,« siger hun.
Strukturen blev indført som led i en større omorganisering af skolevæsenet, men ifølge Eilersen har erfaringerne vist, at hensigten ikke er blevet indfriet. I stedet oplever mange elever et fagligt og socialt knæk i overgangen fra mellemtrin til udskoling – netop fordi de tvinges ud af trygge rammer og skal begynde forfra på en ny skole i en sårbar periode af deres liv.
Selv blandt lærerne – dem, som ifølge Eilersen burde være strukturens største ambassadører – oplever hun ikke den store opbakning længere:
»Jeg tror måske heller ikke, den virker for lærerne,« siger hun ærligt.
I mange år har Dansk Folkeparti stået alene med ønsket om at tilbagerulle strukturen, og det har frustreret Eilersen, der allerede dengang oplevede henvendelser fra både forældre og fagfolk, som advarede om konsekvenserne. Nu mener hun dog at mærke en forandring i den politiske stemning:
»Desværre, det har vi stået alene med i mange år, men jeg synes, jeg kan fornemme på nogle af mine kolleger fra andre partier, at de også er klar til at kigge på den struktur.«
Hun ser det som et afgørende politisk momentum, der ikke må forspildes. Hvis flere partier for alvor begynder at rykke sig, er det ifølge Eilersen nu, man bør handle – og ikke vente endnu et skoleår, endnu en analyse eller endnu en rapport.
Investeringer skal målrettes – men budgetterne er pressede
Spørgsmålet om øgede investeringer i folkeskolen fylder mere og mere i den politiske debat – også i Fredericia. Ifølge Susanne Eilersen har det nuværende forligskredsbudget allerede sat et vigtigt skridt i gang, selvom det endnu ikke slår igennem i statistikkerne.
»Med det sidste budget, vi lavede her på tværs af de fleste partier udenom Socialdemokratiet, der har vi jo sat nogle flere penge af – eksempelvis til at gå ned på højst 24 elever i klasserne. Det er jo klart, at det har måske ikke helt slået igennem endnu i forhold til de tal og analyser, som jo også oftest er et års tid gamle. Men det er jo et skridt i den rigtige retning,« siger hun.
Klassestørrelser har længe været et centralt emne i debatten om læringsmiljø og trivsel, og i Fredericia har flere aktører efterspurgt netop det klasseloft, som nu er blevet en realitet i budgettet. Eilersen erkender dog, at der er brug for flere konkrete prioriteringer – og at de må begynde allerede i de kommende budgetforhandlinger.
»Vi skal sætte os sammen i forligskredsen og sige: Hvad gør vi i næste års budget? Vi kan jo alle sammen sige, at vi går til valg på det, men jeg synes, vi skal kigge ind i det budget, vi allerede har mulighed for at ændre noget i – og gøre noget ved fra 2026,« siger hun.
Økonomien er dog presset, og Eilersen lægger ikke skjul på, at det kræver benhård prioritering at finde midler inden for den kommunale ramme. Derfor understreger hun også nødvendigheden af et bredt samarbejde – både politisk og med fagfolk:
»Vi har ikke oceaner af penge, men hvis vi i fællesskab kan slå ned på nogle vigtige punkter fra starten af, så kan vi da komme et skridt i den rigtige retning.«
Eilersen peger på, at samarbejde med lærerkredse, pædagoger og forældre er centralt for at sikre, at de midler, man har, faktisk bliver brugt der, hvor de gør størst forskel – frem for at spredes ud uden tydelig effekt. Samtidig understreger hun, at de forbedringer, man nu investerer i, ikke kan forventes at give resultater fra den ene dag til den anden, men skal ses som en langsigtet indsats, der kræver vedholdenhed og klare prioriteringer.
Ingen undskyldning for at vente længere
Mens nogle politikere og embedsfolk i Fredericia har argumenteret for, at det kan være praktisk vanskeligt at ændre skolestrukturen her og nu – midt i skoleplanlægning, skemalægning og optakt til sommerferien – afviser Susanne Eilersen, at det er et validt argument for passivitet. Ifølge hende er situationen så alvorlig, at kommunen ikke længere har råd til at vente:
»Jo, det mener jeg. Jeg mener ikke, at vi kan lade være. Den struktur, vi vil tilbage til, har jo været en, der har fungeret i rigtig mange år i fred og fordragelighed, og den fungerer også alle mulige andre steder.«
Hun mener, at man netop i en situation med stigende skoleværing, faldende resultater og utilfredse elever og forældre bør handle – også selvom det skaber forstyrrelse i en allerede planlagt drift:
»Jeg er godt klar over, at nu nærmer vi os en sommerferie, og der er lagt skema og sådan nogle ting. Men derfor mener jeg godt, at man kan gå i gang. Vi skal ikke sidde på hænderne endnu et år og så vente på et nyt skoleår og igen vente på, at der bliver kommunalvalg. Og så sidder vi og venter og venter – og børnene, jamen de taber både tid og energi og lyst måske også til at gå i skole.«
Nok med analyserne
En af de ting, som særligt frustrerer Susanne Eilersen, er den kommunale tendens til at udskyde beslutninger med henvisning til behovet for analyser, ekspertgennemgange og yderligere afdækning. For Eilersen er det en strategi, der snarere skaber handlingslammelse end resultater:
»Jeg kunne godt ønske, at vi havde en udvalgsformand for Børne- og Skoleudvalget, som trådte lidt i karakter. Jeg synes, han (Ole Steen Hansen red.) har trådt vande i rigtig mange år og sagt det samme og pakket ting ind i analyser – og det kan vi ikke blive ved med.«
Hun understreger, at alle de nødvendige input og perspektiver allerede ligger på bordet – fra forældre, lærere, psykologer og ikke mindst elever selv:
»Jeg har ikke brug for flere analyser – jeg har brug for handling.«
Tid til politisk ansvar – og til at lytte
Susanne Eilersen retter i samme åndedrag blikket mod forvaltningen og det politiske ansvar, hun mener er blevet udvasket. Hun oplever, at embedsværk og konsulentanalyser alt for længe har fået lov at diktere udviklingen i stedet for, at politikerne tog styringen og traf de nødvendige beslutninger:
»Vi har lyttet til forvaltningen ad flere omgange, og det har ikke flyttet noget resultat. Derfor bliver vi nødt til at sige, at nu tager vi den politisk. Og så må vi have mod til at sige, at vi nu vender skuden.«
For hende handler det ikke kun om at tage ansvar – men også om at gøre det sammen. Hun efterlyser, at samtlige partier i byrådet går sammen og erkender, at den nuværende model ikke fungerer:
»Hvis vi nu alle sammen gjorde det, så har vi også et fælles ansvar – en fælles platform at stå på. Så derfor håber jeg på, at det er alle partier i byrådet, der nu tør at bide til bolle og sige, at den skolestruktur skal ændres, og det skal være et sundt spørgsmål.«
Eilersen ønsker ikke blot at vinde en politisk debat – hun ønsker at genskabe en skole, som både elever, lærere og forældre har tillid til. Og for hende starter det med modet til at tage styringen – nu.
DF vil tage sagen med til forhandlingerne
Skolestrukturen i Fredericia bliver et centralt punkt for Dansk Folkeparti i de kommende budgetforhandlinger. Det gør Susanne Eilersen klart. Hun mener, at tiden er løbet fra den nuværende model, og at der nu både er politisk opbakning og momentum til at tage de første skridt mod et skifte:
»Ja, helt klart. Jeg har hørt fra mine kolleger i forligskredsen, at de kigger i den samme retning, som vi gør i Dansk Folkeparti. Så jeg håber på, at vi kan finde fælles fodslag nu her,« siger hun.
Selvom forligskredsen i øjeblikket ikke inkluderer Socialdemokratiet, håber Eilersen på, at partiet vil tage ansvar og komme med i arbejdet, så en ny struktur kan vedtages bredt – og implementeres effektivt:
»Når man skal ændre sådan en stor ting, ligesom da vi lavede strukturændringen, og stod sammen omkring den, så vil den også hurtigere kunne blive implementeret og få drift, hvis vi er et enigt byråd, der står sammen om at ophæve den igen og gå tilbage til den gamle struktur,« forklarer hun.
Hun henviser til, at det netop var bred politisk enighed, der i sin tid gjorde det muligt at gennemføre den nuværende struktur. Derfor bør en eventuel tilbagerulning også ske med et samlet byråd, hvis det skal lykkes både administrativt og pædagogisk.
Afslutningsvis retter Susanne Eilersen blikket mod formålet – og dem, det hele handler om:
»Det har både folkeskolen og børnene brug for, at vi gør.«
Med det sender hun en klar opfordring til sine kolleger i byrådet: Tiden for analyser og tøven er forbi – tiden for handling er nu.
Læs også:
