Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

← sydavisen.dk

Storebæltsbroen har lært lektien – fremover går bommene op efter 15 minutter

Storebæltsbroen har lært lektien – fremover går bommene op efter 15 minutter

FINANS. Weekendens omfattende betalingskaos hos Nets får nu Sund & Bælt til at ændre nødproceduren ved Storebæltsbroen. Det fortæller selskabet mandag formiddag til TV 2.

Beslutningen kommer efter lørdagens store nedbrud hos betalingsvirksomheden Nets, hvor bilister ved Storebæltsbroen måtte holde i lange køer, fordi kortbetalinger blev lammet over hele Danmark og resten af Norden.

I modsætning til Øresundsbroen, der lod bilister passere uden betaling under nedbruddet, valgte Storebæltsbroen at holde bommene nede. Resultatet var køer på op mod 30 minutter.

Den fremgangsmåde bliver nu ændret, fortæller vicedirektør i Sund & Bælt, Helene Holm Heitmann, til TV 2:

»Hvis det her sker en anden gang, så åbner vi bommene, hvis der er kø på over 15 minutter.«

Helene Holm Heitmann fortæller videre til TV 2, at Sund & Bælt lige nu undersøger, om virksomheden skal samarbejde med andre betalingsudbydere end Nets for at undgå lignende problemer i fremtiden.

Læs også

Skærbæk skal vokse, men striden står om en gammel gårdFørst måtte de dele en check, så vandt de det heleDobbelt jubel i Middelfart: Circrete er Årets Klimaiværksætter og løb også med en bid af publikumsprisenMette Frederiksen bakker op om forsoningskommission efter nye rapporter i spiralsagen