Middelfart Kommune taler ofte om tilflytningen. Tallene er klare, og væksten har været stabil gennem de seneste år. Men bag de statistikker gemmer der sig ansigter og historier – mennesker, der vælger at pakke livet sammen og begynde forfra. Men hvem er det, der vælger at flytte hertil? Hvem gemmer sig bag tallene? Vi har mødt én af dem: Tegneren og heraldikeren Stefan Lægaard Andersen, der med sin familie har taget springet fra Nørrebro i København til Middelfart.
At rive rødderne op
Det kan være svært at forklare den følelse, der opstår, når man står midt i sin stue, omgivet af flyttekasser, og kigger på det liv, man er ved at lægge bag sig.
– Jeg hedder Stefan Lægaard Andersen. Jeg er 38 år og tegner – jeg er selvstændig tegner, begynder Stefan med et smil.
Hans historie kunne i bund og grund være hvem som helst. Og så alligevel ikke. For han har valgt noget, mange drømmer om, men få tør – at sige farvel til storbyens puls og i stedet søge et sted med luft, ro og plads til at lade livet folde sig ud på nye måder.
– Vi flyttede her 1. august – min kæreste Sidsel, vores datter Marie og jeg. Vi har købt et gammelt hus fra 1911, som stadig har det originale tag fra dengang. Det er ret vildt – der kunne man virkelig bygge dengang, siger han med fascination over familiens nye base.
Efter 17 år i København var det på tide at prøve noget andet. Noget nyt.
– Jeg kommer fra Odense, og Sidsel er oprindeligt fra Sønderborg, men vi boede i en andelslejlighed på tredje sal i København. Så det er en lidt anden verden her i Middelfart, tilføjer han.
Himlen er højere her
Når man spørger Stefan, hvorfor valget faldt på Middelfart, kommer svaret uden tøven:
– Vi ville gerne tættere på naturen, og vi ville gerne tættere på familien. Jeg har virkelig savnet naturen, og vi havde lidt en drøm om at komme et sted hen, hvor der var lidt mere ro på.
Han stopper op, trækker vejret og smiler.
– Ikke at vi ville flytte helt på landet, men Middelfart er en provinsby, hvor der stadig sker noget. Jeg savnede at have lidt mere himmel, en lille smule have og muligheden for at bruge naturen mere.
Og det er ikke bare noget, han siger. For Stefan har oplevet, hvad det betyder, når naturen bliver en integreret del af hverdagen.
– Folk spurgte, da vi flyttede: ‘Hvorfor tog du ikke bare op i Dyrehaven nord for København?’ Men altså, jeg boede i København i 17 år og var i Dyrehaven to gange. Når det tager 45 minutter hver vej, så er halvanden time allerede gået, inden du overhovedet er kommet ud i skoven.
Her er tingene anderledes. Her er naturen tættere på.
– Her kan jeg gå ned i skoven på seks minutter. Jeg har også været nede og fiske lidt ved kajen, uden at jeg fangede noget, selvfølgelig. Men nu har jeg en kælder, hvor fiskestangen står klar, så jeg kan gå ned til havnen på fem minutter og have den i vandet. Det er den her følelse af, at det hele er tæt på og tilgængeligt. Det er virkelig noget, der betyder meget.
Fra yderkanten til midten
Men det handler ikke kun om skov og hav. Noget af det, der virkelig har overrasket Stefan, er, hvor centralt Middelfart føles.
– Fra jeg går ud af min hoveddør her, til jeg står på Hovedbanegården i København, går der en time og tre kvarter. Fra stationen med toget er det kun halvanden time.
Han holder en pause, lader ordene hænge i luften, som om han stadig ikke helt kan fatte det selv.
– Når man har boet i København, som er helt ude i den østlige yderkant af Danmark, så føles det ret vildt at bo midt i det hele. Vejle, Kolding, Odense, Svendborg, Herning – det hele er tæt på. Aarhus er også tæt på. Det er virkelig en omvæltning fra at bo i den yderste kant af landet til nu at bo lige midt i det hele.
Og det gælder også i det små.
For eksempel blev familien hurtigt hjulpet af deres nabo, der viste sig at have en stor viden om hårde hvidevarer. Da de skulle købe en opvaskemaskine, foreslog han en tur til Power i Kolding.
– Jeg tænkte: ‘Åh nej, det er langt væk,’ men det tog kun 20 minutter at køre derhen, bemærker Stefan helt paf.
Det samme gjaldt en tur til Vejle, hvor Stefan skulle finde en rammeleverandør til sine plakater – en opgave, der hurtigt kunne klares på en halv time. Han fortæller videre om sin nye og lidt uvanlige oplevelse, hvor afstandene føltes mindre, og alt lå inden for rækkevidde.
Et varmt velkommen til Middelfart
Men hvad er det egentlig, der gør en by til et hjem? Er det naturen? Nærheden? Eller er det menneskerne? For Stefan og hans familie har det været en kombination af det hele – men især mødet med naboerne har gjort indtryk.
– Jeg må bare sige, at vi er blevet virkelig godt taget imod, fortæller han med en varme, der vidner om ægte taknemmelighed.
– Vores nabo Kim har allerede repareret min cykel to gange og sat et båthorn på vores datters cykel. Vores anden nabo Kaj har lavet trylletricks for vores datter, så hun nu tror, hun kan tage mønter ud af øret.
Han griner og tilføjer:
– Og så var der en anden, der kom med nogle børnebøger til hende. Der er også en her i nærheden, der brygger sit eget øl. Det er bare vildt – folk har været så imødekommende.
For en familie, der kommer fra storbyen, kan tanken om at flytte til en mindre by være forbundet med en vis usikkerhed. Vil man passe ind? Vil man føle sig hjemme?
– Vi frygtede lidt, om vi ville miste den følelse af fællesskab, vi havde på Nørrebro. Men det har slet ikke været tilfældet – tværtimod. Det har virkelig været fedt at mærke, hvordan folk bare gerne vil hjælpe og byde os velkommen.
Stefan vil tegne sig ind i byen
Som tegner og erhvervsdrivende har Stefan allerede sat sit præg på kommunen med et nyt kulturprojekt, og processen har været præget af en bemærkelsesværdig åbenhed og hjælpsomhed.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at lære området at kende. Vi er jo stadig meget nye her, så det er sjovt at gå på opdagelse. Men det bliver også fedt at få nogle steder, man kender, og få den der følelse af at falde til, siger han.
En vigtig del af Stefans oplevelse har været mødet med kommunen og handelsstandsforeningen, der hurtigt gjorde ham til en del af byens erhvervsliv. Da han første gang tog kontakt til kommunen for at få hjælp til sin forretning, blev han mødt med en villighed til at finde løsninger og skabe forbindelser.
– Jeg ringede for at høre, om der var et sted, jeg kunne sidde og arbejde som tegner. Bosætningskonsulenten hjalp mig straks videre til flere muligheder, og selvom det ikke var dem, jeg endte med at finde noget hos, blev jeg ledt videre af dem, jeg talte med, fortæller han.
Det samme gjaldt handelsstandsforeningen, der hurtigt tog imod Stefan og hans virksomhed. Her mærkede han også fællesskabet og en åbenhed.
– Der er en følelse af, at folk vil hinanden her, og det betyder meget, når man er ny i en by.
Og det er netop denne ånd, Stefan nu selv ønsker at bidrage til. Han ser en driftighed i Middelfart, en energi, hvor der bliver bygget børnehaver, støttet projekter og skabt liv i gågaden. Det inspirerer ham til selv at være en del af byens udvikling og bidrage til det fællesskab, der allerede har taget så godt imod ham og familien.
Han tøver ikke med at opfordre andre til at tage springet.
– Jeg tror, jeg ville sige, at noget af det, vi hørte fra mange i København, var: ‘Gud, hvor flytter I langt væk!’ Men Middelfart er jo faktisk ikke meget længere væk end for eksempel Nordsjælland er fra København, hvis man kigger på transporttid.
Han holder en pause og kigger ud i haven, som for at understrege sin pointe.
– For mig er det store, at alting er blevet nemt. Det er nemt at komme i skoven, det er nemt at snakke med kommunen, det er nemt at tage ud og fiske, det er nemt at få et hus.
For nogle kan det måske ligne lidt af den sprudlende nyforelskelse, man oplever, når alt stadig er nyt og spændende, men for Stefan at se venter et liv, hvor himlen er højere, naturen tættere på, og hvor et “nej” i telefonen sjældent er svaret. Det er historien om at finde hjem – et hjem, der på mange måder føles som det sted, hvor drømmen kan få plads til at vokse.
Billeder til brug:
