Stadion til 80 millioner, husleje på 17,5 millioner om året – og et budget, der falder 19 millioner igennem uden den
POLITIK. Fredericia Kommunes budget for 2027 hviler på en indtægt, der endnu ikke findes. I forligets oversigt over serviceudgifter står øverst under Teknik- og Miljøudvalget en ny linje med teksten »Stadion, huslejeindtægt« og beløbet minus 17,5 millioner kroner – i 2027, 2028, 2029 og 2030. Kommunen budgetterer dermed med 70 millioner kroner i husleje fra FC Fredericia over de fire år, og den regner med det fulde beløb allerede fra det første år, hvor stadionet ifølge samme forlig først er under opførelse.
Selve byggeriet er sat til 7,6 millioner kroner i 2026, 47,8 millioner i 2027 og 24,6 millioner i 2028 – i alt 80 millioner kroner. Forligsteksten begrunder investeringen med FC Fredericias ambition om at rykke op i Superligaen og et ønske om at udvide stadion, »så det lever op til gældende og kommende krav«. Om finansieringen står der: »Forligspartierne afsætter derfor midler til et kommunalt stadionbyggeri, som bl.a. vil blive finansieret gennem huslejen. De nærmere rammer fastlægges i en lejeaftale. Den samlede investering tilbagebetales af FC Fredericia, på sædvanlig vis over lejen, så den kommunale investering i sidste ende ikke overstiger 10 mio. kr.«
Lejeaftalen er altså ikke indgået. Rammerne er ikke fastlagt. Men beløbet er bogført.
Regnestykket rejser flere spørgsmål. Med 17,5 millioner kroner om året er 70 af de 80 millioner betalt tilbage inden udgangen af 2030 – hvad der svarer til forligets løfte om, at kommunens nettoudgift ikke overstiger 10 millioner. Men det forudsætter, at FC Fredericia betaler fuld leje fra januar 2027 for et anlæg, der ifølge anlægsplanen først er færdigt i 2028. Og det forudsætter, at en klub i landets næstbedste række kan bære en årlig husleje på 17,5 millioner kroner oven i den ene million, forliget samtidig pålægger klubben for det nuværende stadion, og den leje for Dronningepladsen, som allerede er aftalt. Forliget forholder sig ikke til, hvad der sker, hvis klubben ikke rykker op, eller hvis ejerkredsen ikke kan eller vil betale.
Det mest bemærkelsesværdige er dog, hvor indtægten er placeret. Den står ikke som en anlægsindtægt, men som en driftsindtægt under serviceudgifterne. Det har en konkret betydning for hele budgettet. Forligets serviceudgifter er opgjort til 3.185,7 millioner kroner i 2027 mod en teknisk serviceramme på 3.184,1 millioner – budgettet ligger 1,6 millioner over rammen. Trækker man de 17,5 millioner fra stadionlejen ud, ligger serviceudgifterne på 3.203,2 millioner kroner, altså 19,1 millioner over den tekniske ramme. Huslejen fra et stadion, der ikke er bygget, fra en lejeaftale, der ikke er skrevet, er med andre ord det, der får forligets serviceudgifter til at hænge sammen med den ramme, byrådet selv har sat.
Serviceudgifterne ligger fortsat under KL's vejledende ramme på 3.249,4 millioner kroner, så der er ikke tale om et brud på økonomiaftalen. Men det er et budget, hvor et af de største enkeltbeløb på indtægtssiden afhænger af en professionel fodboldklubs betalingsevne og af en aftale, som forligspartierne først skal til at forhandle.
I sparekataloget, der blev sendt i høring den 1. september, stod stadionet opført som en anlægspost på 50 millioner kroner uden nærmere beskrivelse og uden nogen huslejeindtægt. En borger, Kenneth Jensen, gennemgik i sit høringssvar, hvordan Herning, Silkeborg, Vejle og Aarhus har finansieret deres stadioner, og konkluderede, at klubben og erhvervslivet burde betale mindst 75 procent. Forliget lander på en model, hvor klubben ifølge teksten betaler det hele på nær 10 millioner – men over huslejen, og først når aftalen foreligger.
Budgettet andenbehandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28. september og vedtages endeligt i byrådet den 5. oktober.
