Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkKrimi

Spøgelsesbilist stoppet af snarrådig lastbilchauffør

Spøgelsesbilist stoppet af snarrådig lastbilchauffør

Natten til onsdag rykkede Sydøstjyllands Politi ud til en farlig situation på motorvejen mellem Fredericia og Vejle, hvor en spøgelsesbilist blev standset af en hurtigt reagerende lastbilchauffør.

Episoden fandt sted omkring klokken 01.52, da en tysk-registreret varebil kørte i den forkerte retning på motorvejen i nordgående spor. En lastbilchauffør endte med at reagere hurtigt og satte sin lastbil på tværs af vejbanen, hvilket tvang varebilen til at standse.

- Men der er en snarrådig lastbilchauffør, som sætter sin lastbil på tværs uden vores indblanding, og så standser varebilen helt uden dramatik. Der var heldigvis ingen andre biler på vejen den nat, så det var rigtig fint reageret af lastbilchaufføren, siger politikommissær Keld Schou-Jensen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet ankom kort efter til stedet, hvor føreren af den tysk-registrerede varebil blev sigtet. Han har nu fået en indkaldelse til at møde i retten i Tyskland, oplyser politikommisæren afslutningsvis:

- Vi har selvfølgelig været derude og sigtet den tyske fører. Det er en varebilschauffør som har fået en indkaldelse til at møde i retten i Tyskland.

Læs også

Glemt sukkergryde udløste brandalarm på IBCKvinde trak kniv frem på værtshus og gav den til en mandStandset bag rattet – testede positiv for hashTyv startede minilæsser og kørte den gennem hegnet – men nåede ikke langt