SØNDAGDSFORTÆLLINGER. Kaj Petersen blev for mange fredericianere selve symbolet på beredskabet. Fra han tiltrådte som beredskabschef i Fredericia i 1989 og frem til sin pension i 2015, stod han i spidsen, når brandfolkene rykkede ud til byens store og små ulykker. Men faktisk startede karrieren med katastrofer og krisehåndtering længe før Fredericia, nemlig i Nyborg, hvor særligt én sag har brændt sig fast i hukommelsen: Destruktionen af sennepsgas fra Østersøen på Kommunekemi.
I dette portræt tager Kaj Petersen os med på en rejse igennem sit liv – fra barndommen på Falster til det turbulente job som beredskabschef og helt op til nutiden, hvor han stadig kæmper for lokalområdets ve og vel.
Fra ønskebarn til brandmand
Kaj Petersen blev født i Gjern, men voksede op i Gedser hos plejeforældre, der hurtigt blev til hans ”rigtige” forældre.
»Jeg blev sat i pleje på tredje dagen og havde en utrolig tryg barndom. Mine forældre gjorde alt for mig, og jeg følte mig virkelig som et ønskebarn,« fortæller han.
Selvom drømmen egentlig var at blive kok og sejle rundt i verden, blev Kaj murer på farens ønske. Efterfølgende blev han bygningskonstruktør, og jobbet førte ham fra tegnestuearbejde i Odense til en stilling i Nyborg Kommune.
Den kolde krig og sennepsgas
I Nyborg blev Kaj Petersen hurtigt inddraget i kommunens arbejde med brandsikkerhed – især efter den tragiske brand på Hotel Hafnia i København i 1973, der fik kommunerne til at tage brandinspektion mere alvorligt.
»Jeg blev spurgt, om jeg ville være brandinspektør. Der var ikke nogen brandinspektør i Nyborg på det tidspunkt, og jeg takkede ja – uden helt at vide, hvad det indebar,« husker han.
Den sag, Kaj stadig tænker tilbage på som særligt dramatisk, er sagen om destruktion af sennepsgas fra Østersøen på Kommunekemi i Nyborg i midten af 1980’erne. En tysk professor havde i medierne fortalt, at folk kunne dø, hvis man brændte sennepsgassen af.
»Pressen gik amok. Hele byen var i oprør. Jeg blev kaldt op til borgmesteren og skulle forklare, hvorfor jeg havde godkendt transporten af sennepsgassen,« siger Kaj Petersen.
Situationen viste sig senere at være mindre farlig, end pressen først havde fortalt. Kommunekemi havde styr på destruktionen, og efterfølgende lærte Kaj en vigtig lektie, som han tog med sig videre i arbejdslivet:
»Jo mere åbne og ærlige vi er, når der sker noget, jo bedre bliver det for alle. Det har været min filosofi lige siden.«
Fredericia kaldte
Efter en skilsmisse trængte Kaj Petersen til luftforandring. I 1989 overtog han derfor stillingen som beredskabschef i Fredericia – en by med en kompleks kombination af industri og risiko for alvorlige ulykker.
Han oplevede hurtigt, at der i Fredericia var plads til nye ideer, men også traditioner, der ikke var lette at bryde. Alligevel fik han hurtigt styr på brandvæsenet – og mange flere opgaver fulgte.
»Først skulle jeg kun styre brandvæsenet. Men så kom busdriften, kommunens ejendomme, byggesagsbehandling og rengøringsafdelingen også under mig,« siger Kaj og smiler.
Især rengøringsafdelingen gjorde et særligt indtryk på Kaj Petersen:
»Det startede ikke let, fordi rengøringspersonalet var skeptiske. Men med rundstykker og en masse snakke opbyggede vi et forhold med gensidig respekt. Da jeg stoppede, rejste de sig og klappede mig ud. Det var virkelig rørende.«
Katastrofernes by
Gennem årene oplevede Kaj Petersen en lang række alvorlige brande og ulykker. Branden på Kemira, hvor byen en morgen blev dækket af gul røg, husker han tydeligt. Men også mange andre ulykker har sat spor i den tidligere beredskabschef.
»Min filosofi har altid været, at brandene og ulykkerne faktisk slukkes, allerede når vi giver byggetilladelsen. Det er dér, vi skal bygge sikkerhederne ind,« siger han og tilføjer, at god dialog og samarbejde mellem virksomheder, borgere og beredskab altid har været afgørende.
Livet efter brandstationen
I dag bruger Kaj Petersen stadig sin tid på at hjælpe andre. Sammen med andre frivillige står han bag ”Mad og Musik” på IP Schmidt-gården, et projekt, der samler ældre mennesker og giver dem gode oplevelser.
»Det gør mig glad, at vi kan give de ældre en god oplevelse i stedet for en ensom dag derhjemme,« siger han.
Han er stadig passioneret omkring byen og dens udvikling – fra de små ting som et toilet på torvet til større ting som håndtering af havnens støj.
»Jeg kan simpelthen ikke lade være med at blande mig lidt engang imellem. Det ligger bare i mig,« siger han og smiler.
Og sådan vil de fleste nok huske Kaj Petersen – en mand med hjertet på rette sted, der altid har været klar til at rykke ud, uanset om katastrofen var stor eller lille. En mand, der brænder for sit lokalsamfund, selv mange år efter, han slukkede sin sidste brand.
