Små ben, store ambitioner og streger på hænderne: Sct. Knuds Skole løb ferien i møde
Fredag var Skolernes Motionsdag for 44. gang, og på Sct. Knuds Skole i Fredericia var det de ældste elever, der stod for opvarmning, heppekor og stregerne på hånden, mens de yngste løb mellem efterårsbladene. Skoleleder Joachim Grundtvig kalder det en god afslutning, før ferien begynder.

Bladene er begyndt at falde på Volden, og de ligger brune og krøllede på stien, hvor de mindste løber i hælene på de store, der er løbet i forvejen, med jakkerne bundet om livet og strømperne trukket op til knæene. Oppe på skrænten sidder tre piger fra 9. klasse i campingstole med madkasserne i græsset og røde flag stukket i bakken bag sig, og hver gang en af de små kommer forbi, bliver der heppet. Lidt længere henne står en anden fra 9. med en tusch og tegner en streg på håndryggen af en dreng, der har løbet en omgang til og rækker hånden frem, før han er standset helt.
Det er fredag i uge 41, dagen før efterårsferien, og over hele landet løber omkring 650.000 elever på Skolernes Motionsdag, som Dansk Skoleidræt har holdt siden 1982. AVISEN kiggede forbi Sct. Knuds Skoles løb på Volden, hvor årets landsdækkende tema, store og små sammen, er noget, skolen har gjort længe før, det fik et navn. »Det handler om, at store og små er sammen, og at de ældste elever tager ansvar for opvarmningen og får gang i dagen med musik fra morgenstunden. Samtidig er alle vores lærere og pædagoger med ude på ruten,« fortæller skole- og institutionsleder Joachim Grundtvig.

Konkurrencen er der, men den er indrettet, så det er klassen og ikke den enkelte, der tæller. Det handler mindre om, hvem der kommer først, og mere om, hvem der er mest aktiv, og tallene bliver samlet op, så man bagefter kan hylde dem, der gav den gas sammen.»Vi deler eleverne op og samler resultaterne, så det ikke handler om den enkelte, men om fællesskabet. Det er klassen, der sammen skal give den gas. Til sidst samles vi nede på skolen, hvor der er hyldest og præmieoverrækkelse,« siger han og sammenfatter det med en sætning, der også kunne være skolens program for dagen.»Fællesskabet først, men stadig med fuld gang i den.«
Ruterne ligger fast på Volden, og børnehaven er med i det hele, bare et stykke væk fra de store, så de mindste kan have deres egen dag med løb og idræt uden at blive løbet over ende. Og eleverne selv, hvad siger de til at skulle ud og løbe i oktober? »Mange synes, det er helt fantastisk, mens andre ikke rigtig gider den slags. Men sådan er det jo. Det er en del af skolegangen, at man er aktiv og bakker op om fælles aktiviteter. Grundlæggende er alle med, og vi sørger også for, at der er noget frugt til dem,« siger Joachim Grundtvig.

Han har været leder på skolen siden 2009 og lærer dér før det, og han har set motionsdagen ændre sig fra et løb til noget, der kan være lige så mange ting, som en skole har fantasi til. På Sct. Knuds Skole har de prøvet en del af dem, og alligevel er de endt det sted, hvor det enkle vinder. »Motionsdagen har ændret sig meget fra dengang, hvor det bare var et løb. I dag foregår der mange forskellige aktiviteter, og vi har også selv prøvet en masse af. Men jeg tror, det er vigtigt at holde det enkelt. Når eleverne kender rammerne og ved, hvad der skal ske, giver det en god og rolig afslutning, inden de går på efterårsferie,« siger han.
At det er 9. klasserne, der står for musikken, dansen og strækøvelserne om morgenen, gør mere end at løfte stemningen. Det er en øvelse i noget, de om nogle måneder kan komme til at stå med til afgangsprøven i idræt, hvor et opvarmningsprogram er en del af pensum. »Vi forsøger at involvere eleverne, og nogle af de ældste har stået for opvarmningen. Det hænger også godt sammen med det, de senere skal kunne til afgangsprøven i idræt, hvor de blandt andet arbejder med opvarmningsprogrammer. Derfor har en gruppe piger taget ansvaret og stået for opvarmningen med musik, dans og strækøvelser,« fortæller Joachim Grundtvig.

Når løbet er slut, går det tilbage til skolen til frugt, hyldest og præmier, og derefter er der ferie for skoledelen, mens SFO og børnehave holder åbent, som de plejer. Oppe på Volden er stregerne på hænderne blevet til små farvede rækker, pigerne i campingstolene råber stadig, og bladene bliver ved med at falde, uanset hvor mange der løber under dem.

