UDDANNELSE. En halv milliard kroner ekstra om året. Det er beløbet, regeringen og et bredt flertal i Folketinget netop har besluttet at investere i landets erhvervsuddannelser. Ambitionen er klar – politikerne vil gøre de faglige uddannelser mere attraktive, så flere unge gennemfører dem.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder aftalen for en milepæl og et afgørende skridt væk fra årtiers uddannelsespolitik, der ifølge ministeren har favoriseret boglige uddannelser.
»Det er på tide, at vi investerer markant i den faglærtes uddannelse. Og giver de unge, der vælger erhvervsuddannelserne, samme løfte om høj kvalitet og høj faglighed, som vi i årtier har givet unge, der er gået den boglige vej. Det er både til gavn for dem selv og danske virksomheder,« lyder det fra Tesfaye.
Frihed til skolerne
Partierne bag aftalen tæller både regeringspartierne og næsten hele oppositionen, herunder SF, Liberal Alliance, Konservative og Enhedslisten. Samlet set er der tale om omkring en milliard kroner årligt til erhvervsuddannelserne fra 2030.
Et af de vigtigste punkter i aftalen er, at erhvervsskolerne selv får mere at skulle have sagt over midlerne. Fra 2025 tilføres skolerne 262 millioner kroner – stigende til 317 millioner kroner årligt fra 2032 og frem. De penge skal for eksempel bruges til at gøre livet lettere for eleverne, fremme lærernes kompetencer og skabe mere sammenhæng mellem undervisning og praktik.
Underviserne bliver et centralt omdrejningspunkt. Aftalen afsætter omkring 100 millioner kroner fra 2032 og frem alene til at efteruddanne lærerne. Samtidig bliver det nemmere at hente fagfolk ind direkte fra virksomhederne, så eleverne møder virkeligheden og får inspiration af faglærte med solid erfaring.
Anni Matthiesen fra Venstre understreger, at satsningen er nødvendig for at løse en af Danmarks største udfordringer – manglen på faglærte hænder:
»Det er et vigtigt skridt i kampen for at sikre, at der i fremtiden er nok faglærte til at komme i mål med den grønne omstilling, og sikre hænder nok til at passe og pleje blandt andet vores børn, ældre og mennesker med handicap.«
Nye muligheder for eleverne
Med den nye aftale åbner der sig flere døre for eleverne på erhvervsuddannelserne. For at højne elevernes hverdag og trivsel bliver det lettere at bo på skolehjem. Fremover behøver elever kun have tre kvarters transporttid til deres skole for at kunne få adgang til skolehjem, mod tidligere fem kvarter. Det skal give flere elever mulighed for at blive en del af fællesskabet omkring deres uddannelse, og styrke både deres sociale netværk og faglige udvikling.
Derudover tager aftalen også fat på samspillet mellem skolebænk og værkstedsgulv. Skolerne bliver fremover forpligtet til at besøge eleverne ude i virksomhederne, hvor oplæringen finder sted. Målet er at skabe en tættere forbindelse mellem teori og praksis og sikre, at eleverne føler sig understøttet gennem hele uddannelsen.
Enhedslistens Mai Villadsen peger på endnu et vigtigt element, nemlig at aftalen har særligt fokus på elever med funktionsnedsættelser. Hun kalder det afgørende, at man fra politisk side sender en klar besked om, at alle skal kunne gennemføre en erhvervsuddannelse – uanset forudsætninger:
»Det er helt afgørende, at vi fra Christiansborg nu laver en stor økonomisk indsprøjtning til erhvervsuddannelserne. I Enhedslisten er vi særligt glade for, at det med denne aftale bliver meget lettere at gennemføre en erhvervsuddannelse for unge med funktionsnedsættelser.«
Med fokus på elevens samlede trivsel og udvikling er håbet også, at flere vil gennemføre deres erhvervsuddannelse.
Slut med uddannelsessnobberi
Med den nye aftale sender politikerne samtidig et klart signal om, at de mange års debat om ‘uddannelsessnobberi’ nu skal erstattes med konkret handling og en mere ligeværdig tilgang til uddannelsesvejene.
Dansk Folkepartis Nick Zimmermann har længe efterlyst et opgør med det, han kalder “politisk svigt og uddannelsessnobberi på Christiansborg”.
»Som uddannet på en erhvervsuddannelse har jeg i mange år oplevet et politisk svigt og uddannelsessnobberi på Christiansborg. Men nu tager vi de første spadestik i kampen mod mangel på ressourcer, gammelt materiel og slidte lokaler,« siger han og ser den brede aftale som et nødvendigt vendepunkt.
Med denne historiske aftale lægger politikerne således en milliard kroner på bordet for at sikre, at erhvervsuddannelserne fremover kan stå stærkere
