Syd Avisen

sydavisen.dk › Events

Skumfest vender tilbage til Østerstrand: Gratis sommerfest for børn hver lørdag

Skumfest vender tilbage til Østerstrand: Gratis sommerfest for børn hver lørdag

Det bliver igen i år muligt for børnefamilierne i Fredericia at hoppe i skum direkte på stranden, når Urbania Beach Bar fra på lørdag genoptager sine populære skumfester ved Østerstrand.

Konceptet, der sidste år blev en stor succes blandt både børn og familier, vender tilbage hver lørdag hen over sommeren, så længe vejret tillader det. Fra klokken 13.00 til 14.00 bliver området ved cirkelbroen forvandlet til et stort skumunivers med musik, dans, sæbebobler og aktiviteter for børn i alle aldre.

»Børnene elskede skumfesterne sidste år. Der blev hoppet, leget, grint og danset, og vi glæder os til igen at skabe nogle sjove og hyggelige sommeroplevelser for familierne på Østerstrand,« lyder det fra Urbania Beach Bar.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne til at kigge forbi med badetøj, familie og venner. Skumfesterne afholdes med forbehold for vejret, men hvis solen skinner over Østerstrand, er der lagt op til endnu en sommer med skum, smil og strandhygge for de mindste.

Første skumfest løber af stablen lørdag den 23. maj.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på sydavisen.dk →

Læs også

Over 3.000 billetter er solgt til ny kortmesse i MesseCCafe Razz er klar til julebryggen med næsten fuldt hus og dobbelt så meget spiritusStrib Vinter Festival er klar med programmet for 2027Julemarked med gammelt håndværk på Vingsted Mølle