Trods sine nu snart 90 år er der en ung sjæl i Sct. Georgs Gilderne. Sct. Georgs Gilderne er et stærkt fællesskab, hvor gamle spejderdyders værdier stadig lever. Bevægelsen, der blev stiftet i 1933, har udviklet sig med tiden, men dens grundlæggende principper om kammeratskab, ansvar og engagement i samfundet er stadig i centrum. Sct. Georges i Fredericia, 1. Gilde blev stiftet den 8. februar 1935 som det første gilde i Fredericia og er derfor modergilde for 2. Gilde og 3. Gilde., det unge fællesskab nu fylder 90 år.
Alderen er blot et tal, sjælen i gilderne er stadig ung!
Gennem årtierne har gilderne ydet humanitær hjælp, støttet spejderarbejdet og bevaret traditioner, der binder generationer sammen. Selv i en moderne verden formår gilderne at forene gamle dyder med nye tiltag, hvilket gør dem relevante for både tidligere spejdere og nye medlemmer. Med en stærk vilje til at fortsætte deres arbejde er Sct. Georgs Gilderne ikke blot en bevægelse med en lang historie, men en organisation, der stadig har meget at give.
Sct. Georges Gilderne har generationer været et vigtigt fællesskab for tidligere spejdere, hvor man kan fortsætte med at gøre en forskel, selv efter den aktive spejdertid er ovre. Trods udfordringer med generationsskifte og frivillighed i en moderne tid, fortsætter gilderne med at udvikle sig og bevare deres centrale rolle i både spejderbevægelsen og lokalsamfundet. I en verden, hvor fællesskab og traditioner ofte bliver glemt i jagten på det moderne, står Sct. Georgs Gilderne som et fyrtårn af sammenhold, engagement og spejderånd. Et fyrtårn for de der ønsker at fortsætte med at gøre en forskel, både for spejderbevægelsen og for samfundet som helhed.
Kort opsummering af Sct. Georgs Gildernes historie.
Sct. Georgs Gilderne blev stiftet i København den 24. april 1933 og i Aabenraa den 12. december 1933. Bevægelsen voksede hurtigt og spredte sig til hele Danmark, med Slagelse som modergilde for flere nye gilder. Gilderne samler tidligere spejdere i et fællesskab baseret på spejderværdier og kammeratskab.
I begyndelsen var der debat om kvinders optagelse, men fra 1942 blev det op til hvert gilde. Gilderne har gennem tiden ydet stor hjælp til samfundet, bl.a. gennem bloddonorkorpset, ferieophold for børn og støtte til spejderarbejde. Under krigen spillede gilderne en aktiv rolle i hjælpearbejde og senere i etableringen af internationale spejderfællesskaber. Gilderne har udviklet sig gennem årtierne med fokus på fællesskab, humanitært arbejde og støtte til spejderbevægelsen, samtidig med at de har tilpasset sig tidens udfordringer.
Sct. Georgs Gilderne i Fredericia har rødder, der strækker sig 90 år tilbage i tiden. Den første gildemester, Sofus Kjær, satte fundamentet for det, der i dag er et aktivt og engageret fællesskab. Oprindeligt var gildet en naturlig forlængelse af spejderbevægelsen, men det har siden udviklet sig til en organisation, der rækker langt ud over spejderlivet.
I takt med, at spejdergrupper voksede, blev gildet opdelt, og i Fredericia findes nu flere gilder med forskellige fokusområder. Nogle er for både mænd og kvinder, mens andre, som 2. Fredericia Gilde, har holdt fast i at være et mandsgilde.
Men uanset forskellene, er fællesskab og engagement kernen i alt, hvad gilderne foretager sig.
Gilderne er struktureret i mindre grupper, kaldet “gilder”, som har deres egen ledelse. En typisk gille har:
En gillemester, der fungerer som leder.
En gillekansler, der administrerer arbejdet.
En gilleskatmester, der styrer økonomien.
Der er tradition for fem årlige møder, hvor medlemmerne samles og diskuterer kommende aktiviteter. En del af disse møder er ceremonielle, mens andre fokuserer på konkrete projekter.
I gilderne handler det ikke kun om frivilligt arbejde, det handler også om at være en del af noget større. Gilderne mødes regelmæssigt, hvor de holder ceremonielle samlinger og diskuterer fremtidige projekter. Derudover er medlemmerne inddelt i grupper, der mødes privat en gang om måneden for at styrke fællesskabet. “Vi har en løsning på alt,” lyder det ofte blandt gildebrødrene, en påmindelse om, at sammen kan man altid finde en vej frem.
Selvom Sct. Georgs Gilderne ikke længere er direkte en del af spejderlivet, er forbindelsen stadig stærk. Når spejderne afholder natløb, står gildebrødrene klar på posterne hele natten for at hjælpe og vejlede. Når spejdergrupperne har brug for økonomisk støtte, bidrager gilderne gennem deres gavekonto, som finansieres af frivillige aktiviteter som parkeringsvagter ved Royal Run eller ved at dele flyers ud.
Gilderne har også hjulpet med at renovere spejderhytter og støttet spejderledere, der ønsker at fortsætte deres engagement i spejderbevægelsen.
Men gilderne handler ikke kun om spejdere, de har en stor passion for humanitært arbejde. Medlemmerne engagerer sig i:
Stafet for Livet – en årlig indsats for at samle penge til kræftforskning.
Dans med demente – et projekt, hvor gildebrødrene skaber glæde for mennesker med demens gennem musik og dans.
Velgørenhedsudflugter – hvor ældre og udsatte får muligheden for at komme på ture, som de ellers ikke ville have haft adgang til.
Støtte til natteravnene og andre organisationer, der skaber tryghed i lokalsamfundet.
Gilderne står også for at arrangere julearrangementer for demensramte og deres pårørende, hvor hygge, samvær og traditioner går hånd i hånd.
Ud over det frivillige arbejde er det sociale fællesskab i gilderne en uvurderlig gave. Når man bliver medlem, bliver man en del af en gruppe, der deler oplevelser, hjælper hinanden og holder traditionerne i hævd. ”Vi starter altid med en fællesspisning,” siger en af gildebrødrene. ”Om det så er til en julefrokost eller en friluftsdag, så er hyggen det vigtigste.” Medlemmerne mødes også årligt til teaterforestillinger, sommerudflugter og andre arrangementer, der skaber stærke bånd mellem gildebrødrene.
Fremtiden for gilderne? Som mange andre frivillige organisationer står gilderne over for en udfordring: Hvordan får vi yngre generationer med? De fleste medlemmer er 60+, og mens det betyder en enorm erfaring og stabilitet, er det også vigtigt at tiltrække nye ansigter.
Derfor arbejder gilderne på at modernisere deres aktiviteter, gøre det lettere for nye medlemmer at engagere sig og skabe endnu stærkere samarbejder med spejderne.
“Man skal selv træde frem og gøre noget først,” lyder en af de klassiske bemærkninger i gilderne. Og det er netop den holdning, der har gjort Sct. Georgs Gilderne til et af de mest solide frivillige fællesskaber i Danmark.
Forandringer og udfordringer er ikke nyt. Gilderne har gennemgået flere generationsskifter, hvilket har gjort det nødvendigt at tænke nyt. Der er en stigende udfordring med at tiltrække yngre medlemmer. Mange af de oprindelige traditioner holdes dog stadig i hævd, selvom frivilligt arbejde generelt er blevet sværere at organisere.
I takt med, at nye tider kræver nye initiativer, har gilderne også involveret sig i mere moderne former for frivillighed, fx digital fundraising, samarbejde med lokale skoler og nye måder at rekruttere frivillige på. Trods udfordringer med generationsskifte og frivillighed i en moderne tid, fortsætter gilderne med at udvikle sig og bevare deres centrale rolle i både spejderbevægelsen og lokalsamfundet.
Nutid og fremtid? I dag er Sct. Georges Gilderne fortsat en stærk organisation, der skaber værdi både for spejderbevægelsen og for samfundet. Der arbejdes løbende på at modernisere aktiviteterne, så de tiltrækker nye medlemmer, samtidig med at de gamle værdier fastholdes.
Blandt de seneste initiativer er blandt andet:
Et stærkere samarbejde med lokale efterskoler for at engagere unge.
Deltagelse i sociale projekter, hvor gilderne hjælper udsatte grupper i samfundet.
Mere fleksible medlemsformer, så yngre generationer lettere kan engagere sig.
Bliv en del af gilderne. Er du tidligere spejder, eller har du en interesse i frivilligt arbejde og fællesskab? Så er Sct. Georgs Gilderne måske noget for dig. Her er plads til alle, der ønsker at gøre en forskel, samtidig med at de bliver en del af et stærkt fællesskab.
I gilderne er der ingen problemer, der er for store, kun løsninger, der venter på at blive fundet.