POLITIK. Det er mandag morgen i Fredericia. Byen er ved at vågne, solen prøver at bryde igennem et tyndt slør af skyer, og folk går med raske skridt på vej mod arbejde, skole og hverdagens små gøremål. På stationen venter jeg sammen med Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten. Hun er smilende, da vi træder ind i linje 1 – en af de bybusser, som snart bliver gratis for alle byens borgere.
»Godmorgen, Cecilie. Klar til bustur?« spørger jeg.
»Ja, ja, ja – helt klar,« siger hun og smiler bredt, mens hun scanner rejsekortet. Vi sætter os til rette bagest i bussen, der langsomt ruller afsted.
Mens vi passerer byens gader og bygninger, fortæller Cecilie entusiastisk om Enhedslistens hjertebarn – gratis busser til Fredericia. Hun forklarer, at det ikke bare er et tilfældigt forslag grebet ud af luften, men en idé, der har fulgt hende og partiet i over et årti:
»Det startede helt tilbage fra vores første valgkamp i 2013. Dengang nævnte jeg forslaget ved en paneldebat på Teknisk Skole, og reaktionen var tydelig. Folk kunne se, hvor vigtigt det kunne være for byens livskvalitet.«
Cecilie gør en kort pause, mens bussen vugger stille ned ad Jyllandsgade. Fra vinduet kan vi se Landssoldaten skue ud over byen med sin velkendte, rolige mine. Vi passerer centrum, og byens travlhed kan mærkes fra sædet, hvorfra vi sidder og betragter livet udenfor.
»Hvorfor er det så vigtigt for jer med gratis busser?« spørger jeg videre.
»Der er mange grunde,« siger Cecilie eftertænksomt. »For det første handler det om lighed. En busbillet koster 26 kroner, og det beløb mærkes helt forskelligt, alt efter om du er højtlønnet eller studerende. Busser skal være for alle. Og så er der det miljømæssige perspektiv. Hvis vi kan få bare nogle af byens bilister til at vælge bussen i stedet, så vinder vi enormt meget både på miljøet og trafikken.«
Bussen svinger rundt ved havneområdet og Kanalbyen, hvor vi fra vinduerne kan skimte de nye boliger, der rejser sig langs vandet. Cecilie peger entusiastisk mod vinduet og fortsætter:
»Tænk, hvor nemt det bliver for folk at tage bussen til stranden ved Treldeskoven eller til Skærbæk for at opleve fiskerihavnen. Det bliver lettere at udforske byen og dens mange naturskønne steder.«
Vi kører videre langs Volden, en rute, der giver mulighed for at nyde den historiske side af Fredericia. Her kunne man sagtens forestille sig små guidede ture, hvor bussernes ekstra pladser bliver brugt til lokale fortællinger og sightseeing. Cecilie nikker ivrigt ved tanken.
»Præcis! Gratis busser handler ikke kun om transport fra A til B. Det handler om oplevelser. Det handler om at åbne byen op, så både lokale og turister kan opdage nye sider af Fredericia.«
Hun fortæller om sin egen erfaring med offentlige transportmidler, hvordan udsigten fra et busvindue kan konkurrere med selv de mest interessante skærme. Børn og voksne kan følge årstidernes skiften fra bussens vindue, se nye steder og måske opdage en helt ny måde at færdes på i byen.
»Mine egne børn elskede at køre bus, da de var små. Men prisen har jo altid været en barriere. Den fjerner vi nu, og det tror jeg gør en stor forskel.«
Undervejs taler vi også om Enhedslistens seneste initiativretssag, der blev sat i værk for at sikre en bedre inddragelse af borgerne i udformningen af ruterne.
»Vi skal lytte til borgerne. Det er dem, der bruger busserne, så selvfølgelig skal de være med til at beslutte, hvor busserne skal køre, og hvornår det passer bedst med togene fra Aarhus og København,« understreger Cecilie.
Da bussen vender tilbage mod centrum, kigger vi igen ud af vinduerne og nyder udsigten over Østerstrand. Vandet glimter, og tanken om at kunne tage bussen til stranden på en solrig dag virker både enkel og appellerende.
»Jeg håber, at rigtig mange vil tage gratisbusserne til sig,« siger Cecilie, da vi nærmer os endestationen. »Det her er ikke kun en praktisk løsning. Det er et vigtigt skridt mod en by med mere lighed, mindre biltrafik og flere gode oplevelser.«
Bussen stopper, og vi stiger af med en følelse af, at Fredericia netop har fået et nyt kapitel til sin historie. Cecilie Roed Schultz smiler tilfreds:
»Nu er chancen her for alle – og den er helt gratis. Jeg glæder mig til at se, hvad det kan gøre for vores by.«
