Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

sydavisen.dkKrimi

Rude knust og villa gennemrodet: Politiet søger vidner

Rude knust og villa gennemrodet: Politiet søger vidner

KRIMI: En villa på Esbern Snares Vej i Vejle blev i weekenden udsat for et indbrud. 

Gerningspersonen eller -personerne er kommet ind ved at knuse en rude til soveværelset, hvorefter hele huset er blevet gennemrodet.

Indbruddet er sket mellem lørdag klokken 15.00 og søndag formiddag klokken 11.50, hvor husejerne opdagede den ubehagelige overraskelse.

– Der har været en gerningsstedsundersøgelse derude, fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Det er endnu uklart, hvad der er blevet stjålet, og politiet oplyser, at der endnu ikke er overblik over de stjålne genstande.

Politiet opfordrer nu de, som har været i området og måske har set eller hørt noget mistænkeligt, til at henvende sig:

– Vi hører naturligvis meget gerne fra vidner, der har set noget i løbet af tidsrummet, lyder det fra vagtchefen.

Har man oplysninger i sagen, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Læs også

Glemt sukkergryde udløste brandalarm på IBCKvinde trak kniv frem på værtshus og gav den til en mandStandset bag rattet – testede positiv for hashTyv startede minilæsser og kørte den gennem hegnet – men nåede ikke langt